Malika Lassen lavede et klogt skifte til 250cc midt i marts 2026

Malika Lassen var hurtig på aftrækkeren, og lavede et klogt skifte til 250cc, og her oplever man stor fremgang, på kort tid.
Crossbladet lavede en artikel om Malika Lassen den 18. marts 2026, efter vi spottede hende på en 250cc, hos Hampen Motocross Klub, og bare tre dage senere, var valget truffet. Malika Lassen var hurtig på aftrækkeren, og traf et valg om at skifte til 250cc 4-takt, og kørte sit første løb, allerede den 21. marts, til vinterturnering syd, på banen i Nybøl, hos Sønderborg Motor Club.
Dansk Amatør Mesterskab 2026
Der er på kort tid kommet en masse succesoplevelser sammen med skiftet, blandt andet til Dansk Amatør Mesterskab 2026, hvor hun i den første afdeling i Grenaa, kom på en samlet andenplads, a: point med vinderen, og til anden- afdeling i Hampen, der vandt Malika Lassen på dagen (artikel foto), hvor hun faktisk tog dagens 2ér med en omgang, i andet heat, og kørte godt op mod knejterne.
Spændende fremgang
Malika Lassen har meget fokus på at blive en bedre motocross kører, og går meget op i mad, og træning, selvom hun blot er 15 år gammel. Det er en af de kommende, kvindelige topkørere i Dansk motocross, det er der slet ikke nogen tvivl om, for hun udvikler sig hele tiden.
Planen for året
Man kommer til at møde familien Lassen i begge forbund, her i 2026, hvor de kører Dansk Amatør Mesterskab til ende i DMCU, og fuld DM i DMU. Malika har kørt 6 løb, på 7 weekender, og har bedt om en lille pause, eller sagt på den måde, en løbsfri weekend, med fokus på træning, så de springer over første afdeling af JM/FM, og triller ud på en tung sandbane i syd, for hun elsker sand.
Hold godt øje med Malika Lassen, for hun vil frem i sporten.










