Mikkel Staal har nået sine to mest vigtige mål i 2026 sæsonen

Der er sket stor fremgang hos Mikkel Staal, og i sidste halvdel af 2026 sæsonen, har han nået sine største mål.
Tilbage i maj måned 2026 skrev vi om Mikkel Staal, der var kommet godt i gang med sin anden sæson på 125cc, og det har den unge mand bygget videre på. Mikkel havde to vigtige mål, han gerne ville opnå, og det var at blive B-Kører, både i DMU, og i DMCU, med hjælp fra KK Academy.
Der er vand..
Mikkel Staal skulle efter artiklen i maj, køre med i DAM 3, i Billund, og her gik det ham så godt, at han rykkede op, så det gav naturligvis en omgang vand, der følger med, når dette sker. Til DMU C-Cup hos Møldrup Motor Klub, søndag 30. August 2026, så var den gal igen, for da han skulle køre andet heat, så manglede han blot et point, for at kunne rykke op, så her kørte han sikkert, i stedet for at sætte point til. Planen lykkedes, og med en samlet andenplads på dagen, så var begge mål i hus.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

På billedet herover, kan man se hvordan en oprykker fejres.
Fremtidige plan
Vi fangede Mikkel Staal onsdag, efter dagens træning i Mols, hvor han fortalte, at han lige præcis kunne nå at køre med til A-DM finalen i Randers, hvor hans nye klasse, Junior 125, også skal køre deres sidste DM afdeling i 2026. Det har været et af flere mål, at komme hertil, men at han også kan nå at prøve at køre med i den nye klasse også, må være en bonus.
Vi kunne forstå på Mikkel, at de allerede er begyndt at snakke, og planlægge 2027, men det kommer vi nærmere ind på, ved en senere lejlighed, for nu skal vi lige gennem 2026 først.
Tillykke med oprykningerne, og at nå årets mål, vi glæder os til at følge med i den nye klasse.













