Smeltende varm lørdag på Uhre, samlede 34 kørere til træning

Der var annonceret ekstrem varme, men der var åbent for træning på Uhre, og det samlede 34 kørere fra nær og fjern.
Lørdag 19. Juli 2025, skulle vi afsted til åbningen af Herning Motocross, hvor der var annonceret træning fra 10:00 og til 15:00. Allerede da vi kørte derud, omkring 09:00, stod termometeret på 22c, men det blev endnu varmere, for det luftede ikke nær så meget, som det plejer.
Semi stille i ryttergården
Der var ikke overvældende mange ved vores ankomst, men lidt var der da, og frem mod klokken 10:00, hvor træningen startede, kom der lidt flere til. 34 kørere som de totalt endte ud med at have på besøg, denne lørdag, fylder ikke pokkers meget i den store og lækre ryttergård.
Træning før DM
Der var en del besøgende, der skulle træne lidt før det kommende DM 2025, til august, og var der også dukket et sidevogns-hold op fra Sjælland, nemlig Henrik Olsen og Tanja Ridder (artikel foto). Det var det eneste DM Sidevogns-hold, vi så denne lørdag, hvor Stephan Rye Jørgensen og Mikkel Mødekjær også underholdte, men dem ser vi næppe til den kommende DM-Afdeling.
Der var flere solo kørere, denne lørdag, blandt andet Majli B. Pedersen, Jacob Melgaard, Malika Lassen, Jamie Trige, bare for lige at nævne nogle af de mange, der var til stede på Uhre lørdag. Vi havde egentlig forventet mange flere, ligesom da vi besøgte klubben torsdag 17-7-2025.
Smeltende varmt
Den var ikke meget over 10:00, før det blev rigtigt varmt på Uhre, og underligt nok, så var der ikke luft derude, i hvert fald ikke som det plejer, for det blæser normalt altid derude. Det var noget af en omgang, som krævede enorme mængder væske, men vi kom jo frivilligt.
Billeder – Facebook
Vi smed en lille video på Instagram, hvor Mathias Hussmann stjal billedet, da vi lige skulle filme lidt fra deres lejr, for den solo maskine, drillede ham lidt. Det var nu mest i ryttergården, han ikke helt havde styr på den, for det gik langt bedre på banen. Se video her
Lidt senere lørdag, kommer der lidt billeder online på vores Facebook side.
Tak for en varm, men super hyggelig dag på Uhre.






























