Motocross Nyheder

Der blev hygget igennem til finalen af Micro DM 2023 på Mors

Artikel foto: Micro DM 2023, Morsø Motocross Klub

Søndag var Crossbladet med til finalen af Micro DM 2023 hos Morsø Motocross Klub, og her blev der hygget.

Søndag 6. august 2023 besøgte crossbladet, Morsø Motocross Klub for anden gang på kort tid, for her skulle der køres finaler af Micro DM 2023, Quad, og en afdeling af DM Pitbike. Det var noget vi havde planlagt på forhånd, for vi skal som nævnt mange gange efterhånden, opleve så meget forskelligt denne sæson, så vi kan finde en “hylde” hvor vi skal være, fra 2024. Uden at skal afsløre alt for meget, så ved vi allerede nu, hvor vi hører til, og mon ikke en del andre, også har luret den.

Virkelig en hyggelig finale

Vi mindes at “dem der fra Mors” er en anelse mere afslappet, men tingene bliver klaret, dog uden de store armbevægelser. Vi havde den store fornøjelse at møde en håndfuld af dem til crosslejren i Lindknud, og allerede her stod det klart, at vi skulle med til deres Micro DM finale. Det er lidt svært at forklare, men “de” er helt nede på jorden, og har en til tider, en lidt tosset humor, hvor man måske skal være indfødt, for at kunne følge med. Når det opstår en situation, så farer man ikke op i en spids, men er helt nede på jorden, og forklarer hvordan det står til, og så er den ged barberet.

Det er virkelig en rar fornemmelse at opleve, også på afstand.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Micro DM 2023, Morsø Motocross Klub
Artikel foto: Micro DM 2023, Morsø Motocross Klub
Artikel foto: Micro DM 2023, Morsø Motocross Klub

Alt at vinde, intet at tabe

Det var uden tvivl børnenes dag, til eventet på Mors, hvor flere sagtens kunne blive væk, da de ikke kunne opnå noget i det samlede regnskab, men man kunne trods alt sætte sit præg, på finalen. Det var bestemt ikke kun forældrene, der gik op i det, men også de mange børn, der dog tog det lidt på en anden måde, og hyggede totalt igennem, mellem tidskval, og de afgørende heat. Forældrene gik rundt og bed negle, mens børnene hyggede med deres venner, og der var en helt special stemning. Nogle af de unge kørere blev også nervøse, kort inden starten, hvilket er en god ting, for man skal nok være lidt nervøs, for at kunne lave noget godt, eller det er der i hvert fald nogle der siger.

Der var virkelig en fed stemning over det hele, uanset hvor man var, hvor vi snakkede med rigtigt mange på dagen, både nye, vi ikke har hilst på før, og nogle som vi efterhånden har mødt, mange andre steder. Det var en vigtig dag for alle, og var en fornøjelse, at være en del af.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Micro DM 2023, Morsø Motocross Klub
Artikel foto: Micro DM 2023, Morsø Motocross Klub
Artikel foto: Micro DM 2023, Morsø Motocross Klub

Der blev heppet i stor stil

Da finalen for alvor kom i gang, og der var malet op til holeshot, så samlede børnene sig i grupper, nogle sammen med forældrene, andre alene, og heppede på deres kammerater. Der var en vild stemning over det hele, hvor der blev huet og klappet, og nogle havde sågar lavet bannere, nemlig en flok fra Børkop Motor Sport, og det var rigtigt fedt at se.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Micro DM 2023, Morsø Motocross Klub
Artikel foto: Micro DM 2023, Morsø Motocross Klub
Artikel foto: Micro DM 2023, Morsø Motocross Klub

Banen fik stor ros

Nogle havde kørt der tidligere, hos andre, var det første gang, de skulle køre på Mini Banen, hos Morsø Motocross Klub, og den fik stor ros, fra alle. Vi hørte ikke en eneste brokke sig over banen, men det var virkelig også helt i top, til denne finale, men sådan er den vist altid.

Tiden fløj afsted

Vi havde de bedste vilkår for at få en masse online, da vi havde fået et lille kontor, i hjørnet af deres hyggelige klubhus. Det startede fint med et album, og en stak billeder, men herefter så løb tiden fra os. Vi havde planlagt at lave noget i en pause til middag, og da vi kiggede på uret, for at gå op i klubhuset, for var den blevet 15:15, og blev en anelse paf. Tiden var simpelthen fløjet afsted, hvor vi virkelig hyggede med alle der var med til dette finale event, hos Morsø Motocross Klub.

I må ikke tage det fra os

Til denne finale hos Morsø Motocross Klub, der hørte vi en ret vild ting, nemlig at DMU har besluttet sig for, at der ikke skal køres Micro DM i 2024. Vi har endnu ikke fået dette bekræftet, men vi håber inderligt ikke at det er rigtigt, for det må på ingen måder stoppe her. Det er her, det hele starter, og det der giver alle de unge, mod på at fortsætte med denne sportsgren. (Vi følger naturligvis op på dette, når der lige er kommet lidt ro på hos DMU).

Tak for en fed dag, vi ses ude på banerne.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk