Portræt

Noah Hansen har et løb tilbage på sin 65ér, og så ryger han på 85cc

Artikel foto: Noah Hansen

Vi mødte også Noah Hansen ved vores besøg hos Thy Motocross Klub, og her luftede han en helt ny Yamaha 85cc.

Crossbladet har fået en snak med Mads Nørgaard, der er papfar til Noah Hansen, og dem har vi set en del til henover denne 2023 sæson. Noah Hansen er 10år gammel og går i 4. klasse, men har allerede været i motorsporten i mange år, dog ikke kun motocross.

Startede med Speedway

Noah startede med at køre speedway, da han blot var 3år gammel, og her har han endda snuppet et Dansk Mesterskab på 50cc i 2019. Noah vender dog stadig lidt tilbage til denne gamle sportsgren, men han kører det kun på hobbyplan, for nu står den på motocross.

Har kørt motocross i tre år

Fra han var omkring 7år gammel, dukkede der pludselig en crosser op i hjemmet (Mads Nørgaard havde en finger med i spillet), og det var en 50cc, og så skulle han ud at prøve kræfter med Kids Cup. Her kunne de se, at han havde taget noget med sig fra speedway verdenen, og ikke lang tid senere, så blev det altså til en 65ér. Efter bare seks måneder så blev han B-kører, og her i 2023, der sluttede han året af med en samlet andenplads i DM Micro, som var et stærkt felt.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Noah Hansen
Artikel foto: Noah Hansen

Prøvede en 85cc i Hadsund

Sidst i oktober måned hvor det blæste helt vildt var vi på besøg i Hadsund, hvor der var træningsweekend med Simon og Morten Justesen. Her var Noah Hansen også med, og i denne weekend, der fik han lov til at prøve en 85cc, og her kunne alle se, at det altså var vejen frem.

Ny Yamaha 85cc

For ikke så længe siden, så kom der en helt ny Yamaha 85cc hjem til Pandrup, hvor de har hjemme, og så skulle den ellers testes, samtidigt med at Noah blev trænet af Nichlas Bjerregaard, hos Thy Motocross Klub. Det tager naturligvis lidt tid at vænne sig til en lidt større crosser, specielt når man ikke er så høj endnu, men mon ikke et års tid med masser af havregryn, hjælper lidt på det.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Artikel foto: Noah Hansen

Skal have en masse timer igennem

Da vi spurgte ind til den nye 2024 sæson, så skal den gå med en masse træning, for Noah Hansen er rykket tilbage som C-Kører, og skal bruge året til at lære. Udover en masse vintertræning, og en tur til Italien i starten af 2024, så skal der køres en masse C-Cup´s.

Herning Supercross er det sidste på 65cc

Noah Hansen skal lige have det allersidste løb klemt med på sin 65ér, og det bliver til Supercross eventet i Herning, hvor det er anden- gang, han skal deltage. Planen er at forbedre sin 8. plads fra sidst, og det skulle der være en god chance for, at det sker.

Vi ønsker Noah held og lykke på den nye 85ér.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk