Motocross Nyheder

Over 75 forhåndstilmeldte til løbet på Korskroen, lørdag 9-3-2024

Lukas Vissing, Hadsund Motocross Klub 2023, MX, Motocross, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Lukas Vissing

Der er spået et stort deltagerantal til årets første løb, der er første afdeling af vinterturneringen på Korskroen 9. marts 2024.

Vestjysk Motocross Club, Korskroen afholder lørdag 9. marts 2024, første afdeling af vinterturneringen, og dette er også årets første løn i DMU regi, hvilket vil tiltrække mange kørere. Rigtigt mange har holdt sig lidt tilbage, enten fordi de ikke har haft nok timer på cyklen, men det kære Danske vejr har også drillet i en så stor grad, at dette har holdt mange kørere på standby.

Det bliver flot vejr

Nu skal vi jo passe lidt på, hvad vi siger omkring vejret, for her har vi været lidt uheldige, også selvom vi bare har fulgt eksperternes oplysninger, men lige nu ser det altså ud til at blive et stabilt, og godt vejr de kommende par uger, hvilket også betyder godt vejr, til det første løb.

Over 75 forhåndstilmeldte på Korskroen

Som det ser ud lige nu, så er der 77 kørere forhåndstilmeldt løbet, der er første afdeling af vinterturneringen 2024, på Korskroen, hos Vestjysk Motocross Club. Dette er kørere blandet i alle klasserne, og mon ikke der kommer mange flere til, for der forventes at komme rigtigt mange, nu når det er stabilt vejr, og banen kun bliver bedre og bedre, i ugen frem mod opstarten.

Læs også: Se alle klasserne til løbet på Korskroen og find vej til tilmelding her

Lodtrækning mellem alle forhåndstilmeldte

Crossbladet.dk har været online i præcis et år fredag 8. marts 2024, og i den forbindelse, så fejrer vi vores fødselsdag til løbet, på Korskroen. Vi har blandt andet smidt 4x 250kr gavekort i puljen, hvor der trækkes lod mellem alle der forhåndstilmelder sig, og her er det 2x 250kr til SOS Racing Parts i Silkeborg, og 2x250kr til MX Nord i Klarup, ved Aalborg.

Vestjysk Motocross Club sørger selv for at trække lod og finde de fire vindere, og så har vi naturligvis gavekortene med til løbet, så de kan afhentes i kiosken, på løbsdagen.

De offentliggøre vinderne i deres opslag i Facebook gruppen – Kom til opslaget her

Vi sponsorerer Hole Shot

På selve løbsdagen har vi i aftale med Vestjysk Motocross Club, sponsoreret hole shot præmierne også, men dette kan du høre nærmere om, lidt tættere på selve løbet.

Crossbladet lander i ryttergården på Korskroen, fredag 8. marts 2024.


 

Back to top button
Crossbladet.dk