Quad Nyheder

Søndag 14. April 2024 køres første afdeling af DM Quad i Haderslev

Uhrebanen, Herning Motocross, Quad DM 2023, Sidevogn Open DM 2023, Crossbladet, MX Nyheder, Motocross Nyheder
Artikel foto: Quad DM 2023, Uhre

Tiden er kommet til den første af i alt fire Quad DM afdelinger, og den første køres 14. April 2024, hos Haderslev Motor Sport.

Dette er noget vi har set frem til at være en del af, for vi er gået hen og blevet ret vilde med Quad, for det kan noget helt særligt, udover en masse tosserier i ryttergården. Der er fart over feltet, når de store jernklodser med hjul på, brager udover bommen, og blæser afsted på banen.

Første afdeling i Haderslev

Søndag 14. april 2024, der skal første afdeling af DM Quad køres hos Haderslev Motor Sport, og som nævnt tidligere, så bliver det en weekend med masser af underholdning. Vi besluttede os allerede i 2023, at vi skal med til alle fire Quad DM afdelinger her i 2024, og dette er en af de få faste planer vi har lagt for dette år. Der er fire forskellige klasser, til årets DM, som du kan se herunder.

Klasse navn Tilmeldingsgebyr 1 Tilmeldingsgebyr 2
Quad Maxi A/B 500cc Open 335.00 415.00
Quad Old Boys 40+ Open 335.00 415.00
Quad Maxi C 450/500cc Open 335.00 415.00
Quad Mini B/C 250cc Gear Mix Open 335.00 415.00

Se listen med tilmeldte her

Der er stadig åben for tilmelding, så vi håber der kommer lidt flere til, inden weekenden.

Hole Shot Queen

Der er vist ingen i det Danske Quad miljø, der er i tvivl om, hvem der er Hole Shot Queen, for hun er sateme hurtigt udover bommen, og afsted mod første sving.

Majken Vestergaard, Quad, Fire hjul, Crossbladet, HEMS, Uhre, Herning Motocross Cross, Quad Nyheder, Portræt
Artikel foto: Majken Vestergaard

Majken Vestergaard har dog ikke fået kørt så pokkers meget endnu, her i 2024, men de har en lille plan om at skal have en sidste træning i ugen, frem mod den første afdeling af DM. Vi har dog hørt hende sige op til flere gange, at hun gerne vil køre DM, men det er for at have det sjovt, og hygge sig med de andre kørere, og det er hun også god til (har vi hørt).

Brormand Keld Vestergaard er også tilmeldt første DM afdeling, og han har fået kørt lidt mere end Majken, hvor han senest, var en uge i Tyskland. Han er mere typen der kører på rutinen, og den har han til gengæld også ret meget af, så det bliver super spændende, den kommende weekend.

Zander Keller Kristiansen er også på listen af DM deltagere, og er en blandt flere, der har været en tur i udlandet, blandt andet i Holland, med flotte resultater, så der bliver kamp til stregen i Haderslev, hvor ingen næppe giver sig, med mindre der kommer maskinskade.

Mads Birck Petersen så vi køre hos Herning Motocross på påskelejren, hvor han blandt flere Quad kørere var med, og han har godt nok også fået fart på maskinen her i 2024. Selvom han lavede et ret vildt stunt, ved en start, så var han hurtigt på maskinen igen, og derudaf..

Læringsår i 2024

Crossbladet vil gerne vide lidt mere om Quad, i og med det også er en del af motorsporten i Danmark, ligesom Sidevogn også er det. Vi vil gerne bruge dette år, som et læringsår, og det er en af flere grunde til, at vi skal afsted til de fire Quad DM afdelinger, der køres.

DM Quad 2024, 1/4 – Haderslev

Søndag 14. april 2024, der køres den første afdeling af DM Quad 2024, hos Haderslev Motorsport. Samme dag, der køres der også første afdeling af DM Sidevogn, samt DMU C-Cup.

DM Quad 2024, 2/4 – Hedeland

Søndag 5. Maj 2024, der køres anden- afdeling af både DM Quad 2024, og Sidevogn. Også her vil der samme dag blive afviklet DMU C-Cup. Det er den eneste bane, hvor de fire DM afdelinger køres, som crossbladet endnu ikke har besøgt, så om det bliver på dagen, det må vi se.

DM Quad 2024, 3/4 – Møldrup

Søndag 9. Juni 2024, der skal der køres tredje afdeling af Quad DM 2024, på Fredskov banen i Møldrup. Denne dag, der køres der også DMU C-Cup, på banen.

DM Quad 2024, 4/4 – Herning

Søndag 1. september 2024, der køres den sidste afdeling af Quad DM 2024, og der er hos Herning Motocross, på Uhrebanen. Også her køres der DMU C-Cup på dagen.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk