Bliv del af noget større, med mange fordele, uden af være på et Team - Se hvordan her

Motocross Nyheder

ADAC MX Masters 2023, blæste os totalt bagover på Honda Park

Artikel foto: ADAC MX Masters 2023, Honda Park i Randers

Lørdag og søndag har crossbladet oplevet ADAC MX Masters for første gang, hos Honda Park i Randers, og dette blæste os totalt bagover, med en million nye indtryk, der varer ved længe.

Vi ved næsten ikke hvor vi skal begynde, eller hvor vi skal slutte, for det var faktisk første gang, nogensinde, at vi har været til sådan et internationalt løb, og så endda på Dansk grund. Det var ikke noget vi dyrkede, i de unge dage, hvor det vildeste var supercross i Herning, eller actionparken i Tørring, hvor Erik W, slog sig løs med alverdens tossestreger, men det var nu også ret fedt.

Lørdag er stille, søndag bliver større

Ved ankomsten, ude på marken, så kunne vi godt fornemme at der var mange mennesker, for der var tætpakket med biler op mod klubhuset. Vi tog den vej, gennem lågen (indtil vi fandt smutvejen i skoven) men så fik vi også se de mange kørere, i den ende af den kraftigt udvidede ryttergård, til ADAC MX Masters 2023, på Honda Park i Randers. Niels Juulsgaard var den første Dansker vi mødte, og her skulle vi lige have et armbånd på, inden vi blev henvist til en kontorvogn på den modsatte side, for her sad den presseansvarlige Tysker, hvor vi skulle registreres med nummeret fra vesten, vi fik udleveret, så kunne de nemlig holde helt styr på alle mediefolk, hvilket egentligt var meget smart.

Da vi kom ud i selve området, så skulle vi først lige finde frem til Caprani Racing, som Niels havde fortalt os, hvor var, og her fik vi hilst på noget af familien, der havde en del at se til. Vi fik sat vores ting fra os, og var hermed sluppet fri, og skulle lige ud og kigge lidt nærmere på det hele.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: ADAC MX Masters 2023, Honda Park i Randers
Artikel foto: ADAC MX Masters 2023, Honda Park i Randers
Artikel foto: ADAC MX Masters 2023, Honda Park i Randers

Vi startede ud med at gå til højre om klubhuset, altså modsat starten, og ned på volden. Her stod vi mere eller mindre som en sten, placeret på området, og var totalt blæst bagover. Det var lidt som at så ved Vestkysten i stiv kuling, med vinden bankende ind i hovedet. Hold kxxx det var stort, og sikke et setup, og så måtte vi lige have mobilen frem, og smide en video på Instagram. Vi brugte en lille times tid i dette område, lige til at få pulsen ned igen, så vi ikke rystede, når der skulle klikkes billeder, for det hele bankede bare afsted, og her vidste vi, at det blev to ret fede dage. Vi syntes der var mange om lørdagen, men havde en god fornemmelse af, at det blev langt større om søndagen, for det var jo her, at de mange mestre skulle findes, og vi tog ikke fejl.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: ADAC MX Masters 2023, Honda Park i Randers
Artikel foto: ADAC MX Masters 2023, Honda Park i Randers
Artikel foto: ADAC MX Masters 2023, Honda Park i Randers

Meget intens søndag

Allerede ved ankomsten søndag morgen, der kunne man mærke den lidt mere trykkede stemning, rundt omkring i ryttergården, med langt mere fokus, end om lørdagen. Det var nu at de bedste skulle i gang, eller dem som havde klaret sig gennem nåleøjet, og her kunne man stå og drømme tilbage til de unge dage, hvor det var en selv, der var midt i det hele. Det var nu også ret fedt at være på den anden side, hvor der ikke var alle de forpligtigelser, og man kunne se det hele fra en anden vinkel, men på samme tid, vide hvad der går igennem dem alle.

Se også: Find frem til alle vores billeder også fra ADAC MX Master 2023 – Randers

Tager lang tid at fordøje det hele

Mens vi sidder og skriver denne artikel, så vælter det ind med indtryk, oplevelser, i takt med at vi ser vores egne billeder, og mindes de “øjeblikke” der blev knipset, og vinklen dertil. Det bliver en længere proces at komme igennem for der var så mange oplevelser, på samme tid med at vi skulle følge Caprani familien, der også har super travlt, både med det frivillige arbejde i klubben, og samtidigt holde Silas kørende. Vi fik det, som vi ønskede til den nye portræt serie, og lidt mere end det, så nu bliver det spændende at komme i gang med.

Artikel foto: ADAC MX Masters 2023, Honda Park i Randers
Artikel foto: ADAC MX Masters 2023, Honda Park i Randers
Artikel foto: ADAC MX Masters 2023, Honda Park i Randers

EN ting var dybt frustrerende

ADAC havde nogle regler med, som vi ville ønske, at have fået at vide, både som presse, eller som helt almindelig publikum, inden der skulle køres ræs. Nogle af flagposterne, måtte ikke bruge flagene, for her var det kun lysene, der skulle advare kørerne, når nogle væltede. Vi stod selv på volden, ved et hop, hvor en var væltet, fået maskinen ned over sig, og var bomstille. Der kom ingen flag, og flagposterne kiggede den anden vej, og så skal vi altså lige love for det blev råbt HEEEY mod dem, og det gjorde vi også selv. For os, der var presse / publikum så det ud som om de lavede alt andet, end hvad de skulle.

OBS! Flagposterne, gjorde lige præcis det, de skulle, nemlig at holde øje med at lysene virkede (på den modsatte side af hoppet). – Dette fik vi at vide efterfølgende – Det må også have være ubehageligt for dem, at blive råbt af, men igen, de gjorde det, de skulle, vi vidste det bare ikke!!

Lige denne information kunne vi og helt sikkert mange andre, godt have brugt, inden de begyndte at køre, for vi er jo blevet lært op, med noget helt andet. Det er naturligvis svært at nå så bredt ud, til et løb, i og med at der kom nye besøgende løbende, men måske over højtalerne, der bragede afsted med information. Det var ret frustrerende at stå, og se til, og opleve. Vi håber ikke andre finder på at lave dette til andre løb, for det giver overhovedet ikke mening, hvis man spørger os.

Randers Motor Sport gjorde et kæmpe arbejde

Omkring 130 frivillige hjalp med til, at dette event med ADAC MX Masters 2023, overhovedet kunne lade sig gøre på Honda Park i Randers, og de gjorde et kæmpe arbejde. Når man ser bort fra den regel, som ADAC havde med, så blev man mødt af glade, og hjælpsomme frivillige på alverdens sprog, der bare fik det hele til at spille. Der var service i høj klasse, fra alle sider og kanter, uanset hvem du var. Vi var fluen på væggen, der så mange lyse op, når de smed hvad de havde i hænderne, for at hjælpe andre. Når man tænker på, at det er første gang, at de har sådan et event, så har de altså klaret det godt. Stor ros til Randers Motor Sport, herfra.

Tak for nogle fede dage, og tak til Mikkel Caprani, for at det kunne lade sig gøre.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk