Motocross Nyheder

Crossbladet besøgte Sønderborg Motor Club til Klub GP 2023

Artikel foto: Klub GP 2023, Nybøl Banen, Sønderborg

Tirsdag eftermiddag fik turen ned til Nybøl banen i Sønderborg, hvor vi var med til deres udgave af Klubmesterskaberne.

Tilbage i de unge dage, der var Nybøl banen, og Nordals en af vores favoritbaner, så vi glædede os til den lange tur til Sønderborg, for at være med til deres klubmesterskaber. To timer tog turen derned, men så fik vi også oplevet lidt nyt, specielt et nyt stykke motorvej, der ikke er så nyt mere, men det fandtes ikke dengang, vi kom meget på de kanter, i de unge dage. Selve vejen ud til banen, var præcis det samme, også indkørslen, hvor minderne væltede frem. Det var dog lidt sjovt at se, at det, dengang ret så åbne område, med små træer, nu var lukket godt til, med store og grønne træer.

Mange kendte ansigter

Vi har gennem tiden mødt rigtigt mange mennesker, og nogle af dem var også til stede i Sønderborg, så vi skulle ikke gå rundt og lede efter nogle. Det var ret hyggeligt, så føles man ikke helt så meget på udebane, når man kommer et nyt sted. Rigtigt mange Tyskere kørte med i Sønderborg, men nu er vi jo også tæt på grænseland, men det havde vi alligevel ikke regnet med, men det er jo fedt, hvis man altså kan snakke Tysk.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Klub GP 2023, Nybøl Banen, Sønderborg
Artikel foto: Klub GP 2023, Nybøl Banen, Sønderborg
Artikel foto: Klub GP 2023, Nybøl Banen, Sønderborg

Mange ting lignede sig selv

Det var sjovt at tøffe lidt rundt et sted, hvor man har brugt mange timer i sine unge dage, og selvom træerne var blevet store, og banen var ændret noget, så kunne man stadig huske, og forestille sig hvordan det var engang. Selv banen er ikke nær så sandet, som dengang, hvor den i dag er mere hård, med sand, (læs hårdere) og den lange side efter starten, er rundet af, men hoppet (hvor der vist skete et uheld for nylig) der nu er et publikumsområde er der stadig, men fra det nuværende venstresving, der kørte man helt ned i bunden, og kunne virkelig få fart på, og få luft under vingerne. Når man går vejen ned mod Micro banen, så var der ryttergård bag de nu høje træer, på marken, hvor der er heste, men det som de nu har i stedet for, er om muligt langt bedre, og så pænt stort ud.

Micro Banen

Der stod et skilt mod Micro banen, og micro det er den, og lidt tilgroet, for de har desværre ikke for mange kørere i dette område. Men da vi kom på besøg, var der faktisk lidt liv, så vi kiggede lige lidt på dem, og fik samtidigt at vide, at man havde planer om at flytte banen op bag klubhuset, så den kom tættere på, og blev mere synlig, i håbet om at få flere kørere, hvor det hele starter. Det ville nok være en god ide, hvis man spurgte os, for den var gemt væk i det fjerneste hjørne, og havde desværre ikke nok til, at de kunne køre et klubmesterskab, i hvert fald ikke her i 2023.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Micro banen hos SMC
Artikel foto: Micro banen hos SMC
Artikel foto: Micro banen hos SMC

Omkring 70 medlemmer

Vi var naturligvis inde og hente en kop kaffe, som noget af det første, ved ankomsten hos Sønderborg Motor Club, og den var værd at vente på. Den var hverken for stærk, eller for tynd, så den får en sjælden 5/5. Der er omkring 70 medlemmer hos Sønderborg Motor Club, men tilbage i “de gode dage” som der blev nævnt, var der omkring 120, men der er også kommet flere klubber siden.

Klubmesterskabet

Det var hyggeligt at luske rundt på Nybøl banen, og kigge på deres klubmesterskab, hvor de tirsdag aften kørte to afdelinger, hvor alle Mini var samlet, og alle Maxi, kørte sammen. Der var masser af lækkert ræs, både fra Danske og Tyske kørere, så det var god underholdning.

Billeder fra vores besøg

Dem her i artiklen må man ikke bruge, men bare rolig, dem og en masse andre, de kommer online i et samlet album, på vores tilknyttede Facebook side, senere på dagen. Du kan følge vores side på Facebook.com/Crossbladet.dk så du er klar, når de er online.

Sønderborg Motor Club – Nybøl Banen

Her finder du vej til klubben

Adressen: Amtsvejen 10C, Nybøl – 6400 Sønderborg

Hjemmeside: sonderborgmotorclub.dk

Facebook: Sønderborg Motor Club

Vender tilbage

Der skal køres landsdelsmesterskaber Syd (sidste runde) i Sønderborg, og denne dato er booket, da vi gerne vil vende tilbage, og få lidt mere med fra klubben.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk