Bliv del af noget større, med mange fordele, uden af være på et Team - Se hvordan her

Crossbladet

Det rullende kontor – Crossbladet har købt en campingvogn

Artikel foto: Crossbladet henter campingvogn

Hvis crossbladet skal helt ind under huden på sporten, så skal vi også være til stede på banerne, når det sker, og hvor det sker.

Det har hele tiden været planen, at crossbladet skulle have en form for rullende kontor, når vi skal ud og besøge klubberne, foreningerne og banerne i Danmark. Det er noget vi har rodet med i en længere periode, langt inden siden overhovedet kom online, men det har været en lidt svær proces, at beslutte sig for. Crossbladet har en lille mini bil, der ikke kan trække alverden, og derfor har vi været omkring mange emner, og langt dyrere løsninger, eksempelvis en campingbus, men vi har jo ikke brug for et feriecenter på hjul, der koster mellem 500.000 og 800.000kr (mindst).

Lille campingvogn

Efter lidt søgen online, så fandt vi frem til en lille campingvogn, uden en masse ekstra udstyr der vejer (fortelt, mover osv osv), så groft sagt, så var den helt skrallet, men tæt og brugervenlig. Vi kørte ned til Vejle / Billund kanten, og trak en lille tur med den, og selvom den måske trænger til en spand maling eller film, så er den perfekt til vores rullende sommer kontor, hvor vi kan klare det hele fra.

Velkommen til 70érne

Det er et flashback at komme ind vognen, men der er lige præcis det vi skal bruge til et rullende kontor, når vi skal ud til banerne i landet, og lave artikler om motocross.

Artikel foto: Artikel foto: Crossbladet henter campingvogn

Der er et bord, hvor vi kan sidde og behandle vores nyheder, man kan sove der, og vigtigst af alt, så er der god plads til en kaffemaskine, så der kan brygges noget filterkaffe. Nu skal man jo ud på baner, hvor det støver, og man ikke lige kan tage cross-støvlerne af, så dette er helt perfekt.

Vi glæder os til at komme ud og se en masse ræs, og nu kan vi komme helt ud i krogene.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk