Motocross Nyheder

Onsdag fik vi lidt motion hos Hampen Motocross Klub

Artikel foto: Hampen Motocross Klub 2024

Onsdag eftermiddag besluttede vi os for at smutte forbi Hampen og gå en lille tur, og se hvordan det hele stod til.

Vi skal bare ud og traske rundt på nogle baner, uanset om de kører eller ej, for vi skal holde motionen i stængerne ved lige, når det hele går løs. Onsdag eftermiddag røg vi afsted mod Hampen Motocross Klub, lige for at se hvordan det hele stod til på de kanter, og det var en lidt blandet oplevelse. Allerede på vejen dertil, der stod vildt store mængder vand på markerne, noget vi ikke mindes at have set tidligere på samme måde, så vi frygtede også noget lignende det samme på selve banen.

Ujævn, fast og våd bane

Selve banen var ikke jævnet, hvilket nok kunne havde mindsket vandet på selve banen, for den lille bane var mere eller mindre jævn, og her stod der ikke noget vand. Maxi banen derimod var ikke jævnet, og her stod der vand i mange af hullerne. Men så burde banen jo egentlig være mudret, og smadret, men det var den slet ikke, den var nærmest fast, lige meget hvor vi gik, så det er “bare” vandet der driller. Det kom lidt bag på os, at banen kunne være så fast at gå på, men den skal jo “bare” tørre op, og så er den klar til at blive kørt en masse ræs på, og det glæder vi altså os til.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Hampen Motocross Klub 2024
Artikel foto: Hampen Motocross Klub 2024
Artikel foto: Hampen Motocross Klub 2024

Minderne væltede frem

Det kan sgu godt være, det bare er os, der er lidt tossede, men minderne fra den fedeste sommer længe, væltede frem. Når man gik hen til et specielt område, eller et sving, så kunne man næsten se og høre Niki Bruun og Morten Sveigaard stå og råbe, samt skraldgrine over en (formentlig) plat joke.. Det oplevede vi en del gange henover sommeren, men det er da fedt de lever sig ind i det, og lidt til.

Hvis bare det vand kan komme væk, så er den bane klar til en god omgang træning, også selvom den ikke er jævnet, for man lærer ikke meget at alle de jævne baner.

Vi må se hvem der står for skud i weekenden, for motion, det skal vi have.

Vi ses ude på banerne.


 

Back to top button
Crossbladet.dk