Motocross Nyheder

Vi var med til Klubmesterskab hos Herning Motocross torsdag aften

Artikel foto: Klubmesterskab 2023, Herning Motocross

Torsdag aften skulle der køres endnu en afdeling af Klubmesterskabet 2023, hos Herning Motocross, vi var med.

Denne gang lykkedes det for os at ramme et klubmesterskab, den rigtige aften, og det var på Uhrebanen ved Herning Motocross, på endnu en flot dag. Det var nu ret blæsende og mere eller mindre pivkoldt, men solen og tørvejret, var trods alt med os. Der var mange mennesker denne aften, hvor der dog ikke var nær så mange med på mini banen, som første gang, men til gengæld var der så flere Quads, denne gang, og de sluttede aftenen af med fin opvisning på maxi banen.

Der vandes.. Hov vent lige lidt!!

Vi stod i det fine overdækkede område nede ved mini banen, for her var der læ, og så fik vi øje på nogle store haner i den ene ende af rummet. Vi bøjede os ned og kiggede, om der var tryk på dem, og det var der. Lige i det, hvor vi rejste os op, så startede de med af vande (vi rørte ikke ved noget).

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Klubmesterskab 2023, Herning Motocross
Artikel foto: Klubmesterskab 2023, Herning Motocross

Det hele startede op, også mens der var et heat i gang på mini banen, og man kunne se af flagdommerne blev lidt urolige, nok mest fordi de ikke ville have vand, men kørerne fortsatte bare. Der gik nu ikke lang tid, før formanden kom i fuld galop, og fik det hele slukket igen. Han havde startet vandingen på maxi banan, mens de små skulle køre, og så havde de bare glemt at lukke de andre haner, fra sidste gang de brugte dem. Der var igen skade sket, og havde vi ikke været der, så havde ingen set det. (Men det var vi altså)… 🙂

Fin aften, trods kulden

Der var som altid en fin stemning, hvor de denne gang havde prøvet at lave fællesspisning, og det så bestemt ud til at være populært, for der var fyldt op, omkring bordene. Vi fik drukket lidt kaffe, og set noget ræs, som vi gerne plejer om torsdagen, så nu er vi klar til weekenden.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Klubmesterskab 2023, Herning Motocross
Artikel foto: Klubmesterskab 2023, Herning Motocross
Artikel foto: Klubmesterskab 2023, Herning Motocross

Skal i ikke snart besøge nogle nye baner?

Det kan du tro vi skal, og det er også planen fra den nye uge, specielt når det gode vejr fortsætter. Vi er midt i planlægningen, så du skal bare læne dig tilbage, og følge med. Vi poster som regel noget fra stederne vi besøger, på Instagram, som det første, så her kan du også følge med.

Billeder fra Herning Motocross – Klub VM

Du kan altid holde øje med vores side MX Billeder, for når de er postet i et album, på vores Facebook side, så skriver vi dem også på listen, på denne side, her hos crossbladet.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk