GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Meget varm tirsdagstræning på Aulum Crossbane 2024

Artikel foto: Tirsdag 25-6-2024, Træning i Aulum

Vi smuttede en tur til Aulum Crossbane tirsdag, og det var en varm dag, men godt med kørere der hyggede sig på banerne.

Sebastian Lorenzen havde meldt sin ankomst på Aulum Crossbane, og da det er længe siden, at vi har besøgt banen, til en normal træning, så smuttede vi også afsted. Vi har for nylig brugt rigtigt mange timer derude, i forbindelse med optagelserne til Pokal eller Hospital, men her var der som sådan ikke noget rigtigt ræs, selvom det også var en spændende oplevelse.

Stille opstart

Der var en enkelt i gang, da vi landede på banen ved 16.tiden, men yderligere et par biler i ryttergården, men folk skal jo også lige først fra arbejde, inden de kan smutte afsted. Nogle dage kan der være rigtigt stille på de kanter, men der kan også komme mange, og det endte vi også ud med at være, for der kom en del til ved 17. tiden, og mange af dem, kendte vi også, så det var hyggeligt.

Skal Daniel køre?

Familien Trige kom trillende inde i ryttergården, og allerede her kunne man fornemme af Daniel var lidt træt af at crossbladet stod i ryttergården, men vi vidste ikke helt hvorfor. Knejterne var dog hurtige til at fortælle, at han skulle køre, og noget med et væddemål, men de var utroligt gode til at snakke udenom, og så blev vi lidt forvirrede, og kom væk fra det igen, for en stund.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Daniel
Artikel foto: Cross udstyr til Daniel

Efter et par timer, så fangede vi Daniel igen (billedet) hvor han ikke havde været ude og køre, men der var både en ekstra maskine, og udstyr klar til ham, han skulle bare tage springet. Vi hørte ikke mere til det, for da vi smuttede ved 19.tiden, så var alle mand væk fra bilen, og vi fandt faktisk aldrig ud af, om han overhovedet kom på banen, ellers må han jo klare det på Uhre torsdag.

Varmt, men hyggeligt

Det var en super hyggelig aften, med mange mennesker, og her fik vi naturligvis også klikket et par billeder, der kommer i et album lidt senere. Der kom også et par video på Instagram.

Facebook:

Se alle billederne i et samlet album her

Instagram:

Video 1 – Træning Maxi

Video 2 – Træning Maxi

God fornøjelse.

Back to top button
Crossbladet.dk