Bliv del af noget større, med mange fordele, uden af være på et Team - Se hvordan her

Motocross Nyheder

Onsdag aften så vi igen det stærke sammenhold, når uheldet er ude

Artikel foto: Lennart M. Kjær

Ved vores besøg hos Grenaa Motocross Klub, onsdag aften, skete der et uheld, som krævede ambulance, og her oplevede vi igen et stærkt sammenhold, i klubben.

Det var sidst på aftenen onsdag, omkring 19:00, hvor vi smuttede ind i klubhuset, for at købe lidt vand, der jo skal til i denne varme. Inde i klubhuset, der sad Lennart M. Kjær (artikel foto) sammen med det halve af hans familie, søn, datter og barnebarn, samt et par andre medlemmer, og hyggede. Vi satte os ned og snakkede lidt om løst og fast, da en bekymret mand trådte ind i klubhuset, for han kunne ikke finde en kører. I første omgang, tog alle det roligt, og sagde, at han nok holdte og snakkede ude på banen, hvilket jo sker, men på samme tid, så kunne man fornemme en form for bekymring, i dette øjeblik, og samtalen ændrede sig.

Kom hurtigt igen og ledte efter personen

Første gang at personen kom ind klubhuset, så sagde nogle ved bordet, at han lige skulle kigge i ryttergården igen, for han sad nok og snakkede ved en af bilerne. Der gik ikke lang tid, så kom personen styrtende forbi klubhuset, og denne gang udover banen, og så fik vi at vide “der ligger en helt ude bagved” og så gik det ellers stærkt. Alle, store som små, fløj fra bordet, og Lennart M. Kjær røg direkte på maskinen, og ned til uheldet i det fjerneste hjørne, sammen med en mere.

Stilheden er det værste

Ud af det blå, så var der stille i klubhuset, og udenfor, så vi gik op af trapperne, til udsigten, og her var der en del samlet, for her kunne man se ud i den anden ende af banen, hvor hjælpen var samlet hos den forulykkede. Der var stille, meget stille derude, og vi kunne gennem linsen på vores kamera se, at køreren lagde bomstille, på maven.

Pludselig hoppede Lennart igen på maskinen, og forsvandt bag træerne, og her vidste de lokale, hvad klokken havde slået, for han skulle ud til vejen, og hente lægebilen, samt ambulancen ind mod banen, og heldigvis, så kunne de køre lige til stedet, af en grusvej. Det virkede som en evighed, men de var ret effektive på stedet, og kørte ret hurtigt afsted med køreren.

Artikel foto: Uheldet var helt ude i den anden ende, ved dette hus

Sammenholdet i ryttergården

Vi tøffede lidt rundt, og snakkede lidt med de andre, for vi ville gerne lige høre, hvordan personen havde det, inden vi skulle 100km ud i det blå, så man ikke sad med uvisheden og tænkte. Lennart kom tilbage til ryttergården, og så begyndte han og en flok andre medlemmer at pakke maskiner og udstyr sammen, så man ikke skulle tænke på det. Det skulle vise sig, at det blandt andet var faren, til køreren der kørte galt, der også var med på banen, så hans bil blev pakket, og så blev der sørget for at alt udstyr, og biler kom fra klubben, så man ikke skulle bekymre sig om andet.

Det er et fantastisk sammenhold, og man bliver aldrig træt af at se, når de holder sammen, og hjælper hinanden. Vi har oplevet det en del gange, efterhånden, og det er fedt at se.

Køreren skal hvile sig

Vi har ikke nævnt kørerens navn, da det ikke er et officielt opslag i deres gruppe på Facebook, men crossbladet har efterfølgende fået en besked af formanden fra Grenaa Motocross Klub, Ricco Knakkergaard, at køreren heldigvis ikke er kommet alvorligt til skade, men er forslået, og skal holde sig i ro, et par dage.

God bedring, herfra crossbladet.dk – Og jer der fløj afsted, og hjalp til, klap jer selv på skulderen.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk