Motocross Nyheder

DM-A Solbjergbanen, Morsø Motocross Klub, 19. August 2023

Artikel foto: Morsø Motocross Klub, Solbjergbanen

Crossbladet skal opleve en DM-A afdeling i 2023, og det bliver på Solbjergbanen, hos Morsø Motocross Klub, 19. August.

Vi har hele denne sæson, haft en afdeling af DM-A, med i vores planer, men der har været usikkerhed om, hvor vi skulle med, for der har virkelig været mange ting, som vi skulle ud at opleve. Nu er der bare to runder tilbage af DM-A 2023, og derfor er valget taget, og det bliver altså på Solbjergbanen, hos Morsø Motocross Klub. Selve klubben, de gode mennesker, og ikke mindst området, har vi fået genopfrisket et par gange, den seneste tid, så vi føler os godt rustet, til at komme med til DM-A.

Hvad har de at byde på til DM-A

Vi er slet ikke i tvivl om, at det ikke er i nærheden af det, som vi har oplevet indtil videre, selvom vi har mødt rigtigt mange af kørerne, der kører med hos “de dyre drenge og piger” så der gemmer sig en historie, der ikke er fortalt her, det er vi ikke i tvivl om. Det er noget helt andet, og et større show, ligesom til ADAC i Randers, så vi vil ud og luske lige rundt, og se hvad de har at byde på.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Morsø Motocross Klub, Solbjergbanen
Artikel foto: Morsø Motocross Klub, Solbjergbanen
Artikel foto: Morsø Motocross Klub, Solbjergbanen

Solbjergbanen, Morsø Motocross Klub

Det er et helt specielt område, hvor man virkelig kan komme til at se noget ræs, også som almindelig tilskuer, hvor man på de store bakker, kan se tæt på, hele banen. Den korte start, må simpelthen byde på instant action, da man skal hurtigt ud af busken, hvis man gerne vil være i front. Der er så mange ting ved denne bane på Mors, der gør dette A-DM unikt, og det glæder vi os, til at opleve, på vores måde. Vi kommer naturligvis dertil med vores rullende kontor (håber vi da), for det blæser altid lidt mere, på de kanter. Uanset hvad, så har vi en plan A, og en plan B, og så tager vi den, derfra.

DM-A Open & DM Mini 85 Open

Lørdag 19. August 2023, køres der også DM Mini 85 Open, så der er endnu mere spændende at kigge på, til denne afdeling af DM-A 2023. Vi tager det hele med, og tager naturligvis en stak billeder, som vanligt, og får skrevet lidt om tankerne, med denne oplevelse, på Mors. Vi glæder os til at få denne krydset af på listen, og betyder også at vi måtte springe over de andre ting, der sker samme dag, men det er også svært at vælge, når der er så mange ting på samme tid, og det håber vi ikke bliver ved, fremover. Men det er jo bare et luksusproblem, for det vi ikke når i denne sæson, det kommer vi formentlig omkring i 2024, og så bliver vi ikke arbejdsløse, med det samme.

Vi ses.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk