Portræt

Kim Sørensen tiltræder som Team Manager for Team Rhino Racing

Artikel foto: Kim Sørensen – Foto: Team Rhino Racing

Team Rhino Racing, der er Danmarks nye MX Team, udbygger og har ansat Kim Sørensen som deres Team Manager.

Der sker mange ting på det helt nye og meget spændende Team Rhino Racing, hvor der allerede er tre kørere tilknyttet. Nu kan vi præsentere deres nye team manager, som skal varetage en masse opgaver for holdet, og det er den 31årige Kim Sørensen (artikel foto), der til dagligt har hjemme ved Aars i Nordjylland. Vi har fået en snak med Kim, så man kan få en forståelse for, hvad hans baggrund er for dette projekt, og hvad han har at tilføre dette arbejde, med kørerne.

Team Rhino Racing

Dette nye team har indtil videre tre kørere tilknyttet, hvor vi har snakket med de to af dem, og det er nogle spændende kørere, hvor man ikke bare tager nogle professionelle ind, giver dem en pose penge, og lader dem styre showet. Her er en fin blanding af det hele, fra nybegynder, til de mere øvede, som stadig ikke har toppet, og så bliver der arbejdet med dem, og på samme tid, skaber et stærk team med sammenhold, hvilket er vigtigt for team ejeren Michael Jensen.

De tre kørere på Team Rhino Racing

Kim Sørensen

Team ejeren Michael Jensen er en mand med meget gåpåmod og ikke mindst benzin i blodet, og han søgte en person, der kender til sporten, og som kunne komme med råd og vejledning, starter Kim Sørensen samtalen, da crossbladet fik en snak med ham. Dette nye Team Rhino Racing er meget professionelt, og på samme tid, helt nede på jorden, men manglede en person til at hjælpe dem videre, og det kunne jeg (Kim Sørensen), fortæller han videre.

– Mine arbejdsopgaver bliver, udover råd og vejledning, at træne kørerne, koordinere, og skabe en struktur, så kørerne kan føle sig trygge, og koncentrere sig om det de kan, nemlig kører motocross.

Kim Sørensen´s baggrund

Kim har kørt motocross siden han var 6år, og har dermed en pokkers masse erfaring at trække på, også selvom han kun er 31år. Kim blev A-kører i en alder af bare 14år, og er måske den yngste nogensinde, der har opnået dette. Det er blevet til en hulens masse løb gennem tiden i Danmark, men Kim har også prøvet kræfter med det store udland, hvor han har kørt ADAC Serien fast, gennem nogle år, og så en masse supercross, blandt andet i Herning, med også i udlandet som Finland, Polen, Holland, og den Tyske ADAC Supercross serie.

Jeg har faktisk 25års jubilæum med Motocross i 2023, stopper Kim Sørensen pludselig op midt i samtalen, og fortæller.

Kim Sørensen er en stille og venlig fyr, som man gerne ser ude i landet, til løbene og på de mange forskellige træningslejre, hvor crossbladet også har mødt ham et par gange i 2023. Da han fortalte det med hans 25års jubilæum, så kunne man godt fornemme, at der lige kom et lille smil på læben, mens han tænkte, ligesom mange andre “hvor pokker blev den tid, dog af” !

Har mange ting at se til

Dette nye projekt betyder ikke at Kim Sørensen, dropper alt andet omkring sig, for selvom han naturligvis vil gå 100% ind i dette med Team Rhino Racing, så er der også andre ting. Kim er selvstændig fysioterapeut, har en kæreste, børn, og så skal han rent faktisk også selv køre i 2024, men det er ikke noget som skræmmer ham, for han er kendt for at kan bevare overblikket, og er formentlig også en af grundende til, at de gerne ville have Kim Sørensen med ombord.

Skal køre Supercross i Herning 2024

Da vi sad og snakkede om 2024 planerne, og han selv skulle køre lidt motocross, så fortalte han, at han først og fremmest ville køre, som han har gjort de seneste par år, altså ikke noget fast, men da han er vild med sporten, så vil han ud og nyde sammenholdet, og snakke med de mange venner.

Kim Sørensen åbner dog året med en omgang Supercross i Herning, hvor han skal køre på en 250cc To-Takter, og det morede han sig lidt over, men glædede sig meget til det.

Læs også: Michael Jensen udlever stor drøm ved at skabe Team Rhino Racing

Er tiltrådt

Afslutningsvis fortæller Kim Sørensen, at han er tiltrådt stillingen, var i søndags ude og træne med et par af kørerne på dette nye Team Rhino Racing.

Følg dem på de sociale medier

Udover Instagram kan man også nu, finde Team Rhino Racing på Facebook.

Du kan naturligvis også følge med, her hos crossbladet.dk


 

Back to top button
Crossbladet.dk