Søndag 9. Juni 2024, køres tredje afdeling af DM Quad i Møldrup
Tredje afdeling af DM Quad 2024 køres søndag 9. juni, hos Møldrup Motor Klub, og det kan være afgørende for nogle.
Halvdelen af DM Quad 2024 afdelingerne er gennemført, og nu skal den tredje køres hos Møldrup Motor Klub, og det er søndag 9. Juni 2024, hvor de første er begyndt at tilmelde sig. Det kan være en afgørende afdeling for nogle af kørerne, der allerede nu kan lukke mesterskabet ned, inden den sidste runde skal køres, men det er virkelig svært at fange nogle af dem, vi gerne vil have fat i. Det kan være altafgørende hvis nogle af kørerne ikke kommer til Møldrup, og kører med i denne tredje afdeling, men det kommer vi jo til at se på dagen, når det hele skal starte op.
Klasserne der køres
Herunder kan du se de klasser der køres til DM Quad 2024.
Klasse navn | Tilmeldingsgebyr 1 | Tilmeldingsgebyr 2 | |
---|---|---|---|
Quad Maxi A/B 500cc Open | 335.00 | 415.00 | |
Quad Old Boys 40+ Open | 335.00 | 415.00 | |
Quad Maxi C 450/500cc Open | 335.00 | 415.00 | |
Quad Mini B/C 250cc Gear Mix Open | 335.00 | 415.00 |
Udenlandske kørere
Det er åbne klasser, så udenlandske kørere kan deltage, og de kan også snuppe pladserne fra de Danske kørere, så de sorteres ikke fra i det samlede regnskab. Oskar Briskelund (artikel foto) er en hurtig lille kører, fra Norge, der i skrivende stund er samlet 4ér i Quad Maxi C 450/500cc, men de to pladser foran ham, er blot et enkelt point foran, så her kan det gå hen og blive spændende. Denne klasse føres af Viggo Søe, der har lidt flere point på kontoen, men ikke overvældende mange.
Læs også: Quad DM 2024 stillingen efter halvdelen af afdelingerne er kørt
Crossbladet er med i Møldrup
Vi ankommer dagen før som normalt, og formentlig også i god tid, så vi kan traske rundt og lure lidt på det hele. Du kan som altid se noget derfra, på hjemmesiden, Instagram og Facebook.
Tilmelding er fortsat åben
Du kan tilmelde dig her frem til 7. juni 2024.
Vi ses i Møldrup.