GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

10 filmstuderende søger statister til “Pokal eller Hospital” TV-Serie

Aulum Cross Bane, Kronborg, Træning, Privat Cross Bane, Motocross, MX, Motocross Nyheder, MX Nyheder, Crossbladet.dk
Artikel foto: Aulum Cross Bane – Kronborg

Vi er blevet kontaktet af folkene bag den nye TV-Serie “Pokal eller Hospital” der blandt andet skal filmes på Aulum banen, og har lovet at sprede budskabet en lille smule.

Vi er blevet kontaktet af producer Benjamin Buskov, der gerne ville have os til at sprede budskabet omkring deres nye projekt, der kommer til at handle om noget af de mange ting som vi elsker, nemlig motocross. Vi har fået tilsendt noget forskelligt information, som du kan læse i denne artikel, og hvis du godt kunne tænke dig at blive en del af dette, så kan du måske også komme med.

Projektbeskrivelse

“Pokal eller Hospital” dykker ned i livet hos unge motocrosskørere, og vi ønsker at fremhæve den unikke kultur og det stærke fællesskab i motocrossmiljøet. Vi filmer pilotepisoden i Herning kommune, Aulum banen og håber at skabe en hel tv-serie, hvis vi kan bevise, at der er interesse for det, og finde nok finansiering til at gøre projektet spektakulært.

Hjælp under optagelserne

– Vi søger motocrosskørere til at medvirke i optagelserne onsdag den 22. maj og torsdag den 23. maj, fortæller de til crossbladet.dk og det budskab vil vi da gerne dele. Der er nogle forskellige ting, man skal kunne leve op til, og det kan du se listet op herunder.

Omfang af medvirken

Udseende: Hvis du allerede er i crossmiljøet, så skal du bare ligne dig selv. De har brug for kørere med egne maskiner. Du skal køre bestemte dele af banen flere gange, mens de optager. Senere skal du medvirke i baggrunden af optagelserne, sammen med din cross, og det køretøj du ankom i.

Datoer og tider

Onsdag 22-5-2024 fra 13:00 til 23:00

Torsdag 23-5-2024 fra 13:00 til 17:00

Specifikke scener

Onsdag 22-5-2024 vil der være optagelse af en løbsscene, og en tailgate hyggeaften i ryttergården. Torsdag 23-5-2024 vil der være optagelse af optakten til scenen fra onsdagen. De håber at flere vil være med begge dage, på grund af kontinuitet.

Vil du være med?

Så skal du sende en mail til benjaminbuskov@gmail.com og så skal du gerne fortælle hvem, og hvor mange i kommer. Så kan du være med til at gøre denne pilotepisode til en succes.

Følg også med på Instagram

Crossbladet er blevet inviteret med til optagelserne, så mon ikke vi kigger forbi også, men hvis du gerne vil følge med i hele deres super fede projekt, så skal du følge dem, på deres egen instagram profil. Deres instagram profil hedder @pokal.eller.hospital (klik på link)

Vi håber der kommer mange med, og støtter op om dette fede projekt, og hjælper med at sprede budskabet, så det kan komme ud til Danskerne, og endnu flere kan få øjnene op for vores sportsgren.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk