Motocross Nyheder

Crossbladet besøgte Aars Motocross Klub til tirsdagstræning

Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023

Tirsdag eftermiddag gik turen til Aars Motocross Klub, hvor crossbladet var med til deres faste tirsdagstræning.

Crossbladet besluttede sig for at køre en tur nord på, for at besøge Aars Motocross Klub tirsdag aften, og her landede vi kørt før 17:00. Efter en lille tur ned af en grusvej, så kunne vi se, at der allerede var aktivitet på banen, og det studsede vi over, for de skulle jo først starte 17:00, og køre til 20:00. Vi fandt et hjørne til bilen, og nåede ikke andet et par skridt ud i ryttergården, inden vi stødte på to kørere, og deres fædre fra Hadsund, der syntes, at crossbladet godt nok var over det hele, men det er jo også pointen. Vi blev henvist til klubhuset, hvor der gerne skulle være en eller flere, der havde noget at skulle have sagt, på de kanter, så vi kunne slippes fri på banen.

Elever fra Aars startede 15:00

Vi fandt hurtigt frem til kaffen i klubhuset, der også holdte standarden (5/5), og så snakkede vi lidt med Lena, der fortalte lidt om stedet. Her fik vi tilladelse til at gå rundt på banen, og kigge lidt nærmere på deres motocross klub, og kort herefter stødte vi på Svend Anker, der lige skulle hjælpe en ny kører i gang. Aars Motocross Klub har en aftale med et uddannelsescenter, eller skolehjem, i Aars, hvor de kan komme ud og køre på klubbens maskiner, og de starter klokken 15:00, om tirsdagen. Aars Motocross Klub havde søgt om et større pengebeløb, som blev bevilliget til dem, og dem har de brugt på nogle maskiner, samt udstyr, så eleverne kunne komme ud og køre noget ræs, og der var faktisk pænt mange, denne tirsdag, vi kom forbi.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023
Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023
Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023

600 meter, micro bane

Noget af det første, man ser er deres micro bane, der ligger på langs af ryttergården, og her var der også stor aktivitet, da vi ankom til klubben. Det var en pæn stor bane på omkring 600 meter, der var lavet uden vilde hop, men hvor der kunne køres ræs, og det gjorde de. Det er ikke hver gang, at vi besøger en klub, at vi ser så stor aktivitet med de helt små kørere, og det er også noget som de har gjort et større arbejde for, at skulle lykkedes, for der er kommet en del nye kørere til, den seneste tid.

Fra DMU, til DMCU

Aars Motocross Klub har i mange år, været en DMU bane, men indenfor det seneste års tid, er de skiftet til DMCU, fordi dette passede bedre til dem. Aars Motocross Klub er en halvstor klub, med omkring 85 aktive medlemmer, hvor de også har set en større tilgang af DMU Kørere, som er blevet medlem. DMU Kørere må gerne have licens begge steder, og køre med i de fleste, af deres løb, og det er der altså flere og flere, som benytter sig af, i nyere tid.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023
Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023
Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023
Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023

Maxi banen er hård, stenet og hurtig

Aars Motocross Klub har en hård bane, med lidt løst sand, der indeholder en del sten, uden det er et problem, og så kommer kørerne hurtigt rundt. Dette er en bane, hvor man ikke skal slippe gassen, fordi den snor sig lidt, og dem der gør det, ja de kommer bagud. Den ser ikke ud af ret meget, når man er i ryttergården, men så snart man lige kommer ned i den bagerste del, efter gangbroen, så skal vi da lige love for at der kommer motocross bane. Her er en del hop, både nogle med langt tilløb, og andre der kommer ret kvikt efter nogle sving, men kørerne så bestemt ud til at være vilde med det.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023
Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023

Må man så gå på den?

Vi blev ud af det blå 10år, da vi så skiltet på gangbroen “Ophold på gangbroen er forbudt” og så skulle vi naturligvis lige op, og stå på den. Da vi kom derop, ville vi egentlig bare gerne ned igen, for her gav det pludselig mening, at man ikke måtte opholde sig på den, men gerne måtte krydse den. Aars Motocross Klub fortalte efterfølgende, at den bliver fjernet, og så kan man fremover, ikke komme over på den side af banen, men der laves i stedet for, en vold med udsigt, til publikum.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023
Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023
Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023

Flere elever end faste medlemmer

Vi fik lidt en fornemmelse af, at der var flere elever fra Aars, som skulle køre ræs, end faste medlemmer, denne tirsdag, i hvert fald på maxi banen. Nu skal det heller ikke lyde som om der var helt dødt, for det var der ikke, men det var lidt svært at se hvem, der var hvad. Der kommer mange i weekenderne, og for nylig havde de omkring 70 aktive en lørdag, hvor mange DMU kørere kommer også forbi og træner her, som eksempelvis Aksel Kugelmann og Jacob Melgaard (Hadsund). De skulle have været i Randers, men de havde lukket, grundet noget medlemsræs, og derfor valgte de Aars, og til deres store glæde, så var den ikke jævnet.

Der mangler noget

Vi oplever det ikke ofte, men nogle gange føler crossbladet ikke helt, at vi har rundet klubben 100% af, som vi har besøgt. Der mangler noget, før der er en helhed, og inden vi fik set os om, så var der gået tre timer, og ryttergården var tom, så derfor skal vi tilbage igen, på et senere tidspunkt. Her er der allerede et par muligheder, men det kommer vi omkring, senere på året.

Her finder du Aars Motocross Klub

Adressen: Plantagevej 7, 9600 Aars

Hjemmesiden: aars-motocross.dk

Facebook: Aars Motocross Klub

Ekstra udgivelse fra Aars Motocross Klub

Se: Vi fik lokket de lidt mere erfarne kørere til at lave lidt sjov på hoppene

Flere billeder fra vores besøg

(Vi laver et samlet album med alle billederne fra vores besøg, så følg med på vores Facebook side, hvor de bliver postet. Så overser du dem ikke) – Kom til siden her

Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023
Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023
Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023
Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023
Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023
Artikel foto: Tirsdagstræning, Aars Motocross Klub 2023

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk