Motocross Nyheder

Crossbladet besøgte Odder Motocross klub onsdag aften

Artikel foto: Klaus R. Jensen

Vi har mødt kørerne og Klaus flere gange, og hørt meget godt om dem og klubben, hvilket endte ud i et besøg onsdag.

Odder Motocross Klub, klubben uden en MX Bane, har vi hørt meget om, både i vores unge dage, men bestemt også da vi er vendt tilbage 30år senere. Det er specielt Klaus R. Jensen (artikel foto) der bliver ved med at dukke op i samtalerne, altså et omvandrende, altvidende orakel, især når man snakker Honda, men det har altså sine grunde, fandt vi ret hurtigt ud af onsdag aften.

Odder Moto Cross

Klubben har hjemme på ungdomsskolen i Odder, og her mødes de gerne om onsdagen, så de kan skrue i deres maskiner, og her er der rigtigt mange unge tilknyttet, men også de lidt ældre, kommer gerne forbi. Vi så et opslag på deres Facebook side, at de havde skrue aften onsdag, fra 19:00 til 22:00, så vi spurgte om der var kaffe på kanden, og åbent for nysgerrige (crossbladet). Herefter fik vi en besked, fra en helt anden person, vi kommer ind på lidt længere nede, der slet ikke var i tvivl, vi kunne bare komme, og så fik vi også lige adressen og en lille vejledning om, hvor de hørte hjemme.

Ankom 19:00

Vi kørte lidt i blinde, for det er godt nok mange år siden vi har været i Odder, men med lidt held, så ramte vi den rigtige indkørsel i første forsøg (det var mørkt), og kunne hurtigt finde frem til, hvor de hørte hjemme, på ungdomsskolen. Der var godt med unge mennesker, og inden vi nåede døren, så stod Klaus der og bød os velkommen, og inden vi fik sagt hej, var vi midt i en rundvisning. Efter en lille tur rundt, så kom vi ind på værkstedet, og her fik vi hurtigt serveret en kop kaffe.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Odder Motocross Klub 2024
Artikel foto: Odder Motocross Klub 2024
Artikel foto: Odder Motocross Klub 2024

Kaffen havde høj standard

Vi kommer simpelthen ikke udenom den kaffe, for det er noget vi sætter stor pris på, og de færreste ved, at vi lige bedømmer den, ved vores første besøg. Vi smeltede næsten, da vi så den dejlige kaffemaskine, som lavede helt almindelig filterkaffe, for den var magen til den, som vi har i det rullende kontor, så allerede her, der vidste vi at det ville blive godt, og vi fik ret. Det kan ikke blive tættere på 5/5, og er vist kun sket en gang tidligere, at vi har fået så god en kaffe, ved et besøg.

En lidt speciel aften

Normalt så suser der mellem 40 og 50 unge mennesker rundt, fra skoletrinende 5 til 9 klasse, men denne onsdag, var der et kort øjeblik mange, men så blev der stille. Der var faktisk ikke nogle unge, eller ældre der skruede, og det kunne Klaus ikke rigtigt forstå, får sådan er det normalt ikke. Han var inde på, at det var fordi vi havde meldt vores ankomst, og måske en kombination af, de lige have været til Supercross, men det var noget han sjældent oplevede, og kunne måske endda lukke en halv time tidligere. Det betyder så, at vi naturligvis kommer igen, men det bliver uanmeldt.

Mads Rasmussen kom og sagde tak

Det var den gode Mads Rasmussen, der sendte os en besked, at vi bare kunne komme på besøg, og han ville også lige komme forbi hans klub, for at sige tak for den store opbakning han havde fået i ugerne op mod Supercross i Herning, og ikke mindst efterfølgende.

Artikel foto: Klaus R. Jensen og Mads Rasmussen

Mads havde desværre fået sig en skade i skulderen, frem mod eventet i Herning, og her oplevede han faktisk flere gange, at skulderen gik af led, men fik den på plads, inden det gik helt galt, og måtte kaste håndklædet i ringen. Det er grunden til at han kom på besøg med armen i en slynge, og det betyder også at der går lidt tid, inden han kommer til at sidde på hans MXér igen.

Klaus har en kæmpe viden

Det var nærmest en umulig opgave, vi kom på, i Odder, onsdag aften, for Klaus har en vanvittig viden, både med Honda, som han har arbejdet med i omkring 20år, for der at have med Odder Motocross at gøre i 25år, og vi havde svært ved at følge med. Han ville rigtigt gerne fortælle om det, men igen så skulle alle gerne have lidt opmærksomhed, så ingen fik en følelse af at være overset, hvilket vi har stor respekt for, men gjorde det ret svært for os, at holde styr på. Det betyder at vi skal have en sludder med ham, under fire øjne en dag, hvis det kan lade sig gøre, for der kan skrives tykke bøger, om det han har lavet, og går og drømmer om.

Stor klub

Klubben i Odder er ret stor, taget i betragtning af de slet ikke har en bane (drømmen lever endnu), for tilbage i 2023, der havde de 121 medlemmer, hvilket de os forventer i omegnen af i 2024. Det er et super fedt, og specielt sted, men en masse søde unge mennesker, der virkelig går op i motocross.

Facebook

Du finder frem til Odder Motocross Klub på Facebook HER

Vi siger tak for kaffen, og ikke mindst snakken, vi ses igen inden så længe.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk