Crossbladet

Crossbladet har været online i præcist et år, fredag 8. marts 2024

Crossbladet.dk , Motocross Nyheder, MX, Motocross, Quad, Pitbike, MX Billeder,
Artikel foto: Crossbladet.dk

Tiden er fløjet afsted, og fredag 8. marts 2024, er det præcist et år siden, at crossbladet.dk kom online og så dagens lys.

Det er simpelthen den bedste beslutning vi har taget i meget lang tid, med at genfinde den gamle cross-familie, ved at åbne crossbladet.dk og komme ud mellem de mange skønne mennesker igen. Hvordan vi har kunne være væk fra denne sportsgren, i over 30år, uden lige at have været forbi og snuse, er fortsat en gåde, men livets veje fører jo en godt rundt, og nogle gange, i nogle helt andre retninger, hvilket jo også har været med til at forme en, og gøre at man er, hvor man er i dag.

Målene er nået

Vi brugte en måned eller to, lige til at snuse til det hele, og se om der var grundlag for crossbladet.dk og det må vi erkende, at der vi hurtigt indså, at der var. Da navnet var fundet, og siden bygget op, så kunne vi begynde at bevæge os lidt rundt i klubberne, og se om vores research var korrekt, og om der ville være grundlag for at køre videre med dette, altså for fuld skrue.

Vi blev taget så godt i mod, at det var svært at få armene ned, og kunne ikke undgå at falde i søvn med et stort smil, for denne opmærksomhed, var bestemt noget, der har været savnet blandt Hr. & Fru Danmark, der er lige så stor en del af denne verden, som de mange professionelle.

Uden at det skal lyde som pral, så blev vores mange delmål, kvartalsmål, og årsmål, nået langt hurtigere end forventet, og siden da, har vi egentlig “bare” bygget på, og kan nu lave en masse nye mål, og har naturligvis skruet en del op for dette, hvilket også giver os selv nogle udfordringer, så det ikke bare render hen og bliver en leg, eller en almindelig hverdag. Det er super vigtigt at have glæden, og interessen med sig, i sådan et projekt her, så der skal også være plads til at snakke med de mange mennesker, som vi møder, i og med, vi kommer godt omkring over det hele.

Det må aldrig blive en sur pligt, hverken for os, eller som kører.

Stor fordel

Vi har været i mediebranchen i +16år efterhånden, med flere store sites online, hvoraf det ene er i gang med 11.år, der er Nordens største i sin branche. Vi har mødt, og snakket med flere tusinde mennesker, og skrevet om dem, gennem årene, og har på den måde opbygget en form for erfaring, hvor vi er 100% autoudidakte (selvlært) på alle fronter, vi arbejder med. I og med crossbladet ejes og drives af en enkeltmandsvirksomhed, med en lidt stædig Jyde bagved, så har vi selv alle kasketterne på, og ser at livet er at lære, og en krone sparet, er en krone tjent, uden vi på nogen måder er nærige.

Jo mere man selv kan lave, og lære at lave, jo flere penge er der til alt det andet.

Tusind tak for opbakningen

Vi kan slet ikke beskrive, hvor glade vi er for den opbakning vi har fået, bare gennem dette ene år, og er klar på mange flere af denne slags. Det er lidt svært at sætte ord på, men vi er bare glade for, at kan komme ud og se en masse ræs, uanset om det er MX, Quad, Pitbike, Enduro, små, store, unge eller gamle (ældre), for vi har en ting til fælles alle sammen, nemlig glæden ved sporten.

Vi ses ude på banerne…


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk