Bliv del af noget større, med mange fordele, uden af være på et Team - Se hvordan her

Portræt

Crossbladet skal følge Caprani familien til ADAC MX Masters

Honda Park Randers, Randers Motor Sport, Motocross, MX, Motocross Nyheder, RMS, MX Nyheder, Crossbladet.dk
Artikel foto: Noget af udsigten, over Honda Park

Vi har fået den store fornøjelse at følge Caprani familien til ADAC MX Masters 2023 på Honda Park i Randers.

Den første dag, hvor crossbladet var på besøg hos SOS Racing Parts i Silkeborg, for at lave en artikel med dem, der dukkede Mikkel Caprani også op, og vi hilste på hinanden for første gang, i mere end 30år. Det var som at genoptage en samtale fra de unge dage, og her fik vi snakket om mange forskellige ting, blandt andet at lave en serie om Caprani familien, men hvordan, det skulle vi lige tænke igennem, da vi jo lige havde åbnet crossbladet. Søndag aften skrev vi til Mikkel, med ideen om en portræt serie om familien, der jo stort set har været med i alle de år, hvor vi har været væk, og at vi burde starte ud med et løb, så vi kunne følge lidt med i, hvad de lavede i nyere tid, og her foreslog Mikkel, at det kunne være på Honda Park, til ADAC MX Masters. Herefter er det gået stærkt, og crossbladet har fået pressekort til ADAC MX Masters 27 + 28 Maj, med stor hjælp fra Mikkel, der havde de helt rigtige kontakter, og nu kan vi altså snakke højt om det.

Caprani navnet er kendt i ADAC sammenhænge

ADAC er de Internationale Tyske Mesterskaber, og har de seneste 5-10år vokset sig større end nogensinde, og er blevet meget populært, blandt kørerne, herunder de Danske. Mikkel Caprani har selv deltaget i ADAC serien i midten af 90érne, hvor han har kørt hele serien, tre gange, og så har hans to sønner, Tobias og Silas, også været en stor del af den, i nyere tid. Tobias Caprani (den ældste) har blandt andet vundet Hole Shot Award to år i træk, i 2018 og 2019 i 85cc. Silas Caprani (den yngste) deltager på hjemmebanen hos Honda Park, hvor han skal deltage på 125cc for første gang.

Portræt serie om Caprani Racing

Det er en stor ære at få lov til at lave denne portræt serie med Caprani Racing, da denne familie om nogen, har vundet titler i denne sportsgren, men dette og meget mere, det kommer vi ind på i serien, vi skal samle materiale til, med opstart på Honda Park, til ADAC MX Masters 2023. Denne portræt serie vil du kunne finde i vores nyheder på forsiden, samt i denne nyoprette kategori Portræt, hvor der også vil komme historier, med andre i eller omkring motocross verdenen.

ADAC MX Masters – Honda Park Randers 2023

Du kan eller bør komme til Honda Park i Randers og opleve dette, hvor det er første gang nogensinde, at dette er i Danmark. Der kan man købe adgang til en eller to enkeltdage, eller man kan vælge at købe til hele weekenden. Der kan betales både i DKK og EUR

Informationsgenveje

Crossbladet vil naturligvis se om vi kan klemme os ind i presserummet, og udgive en artikel eller to, nu hvor vi er til stede på pladsen, til dette store motocross event, på Dansk grund.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk