Motocross Nyheder

DAM og DM kørere trænede i sandet hos Billund Motocross Klub

Artikel foto: Willads Gordon

Onsdag var der træning hos Billund Motocross Klub, og det tiltrak kørere fra begge forbund, for der skulle trænes sand.

Billund Motocross Klub har normalt træning fra 17:00 til 20:00 om onsdagen, men onsdag 27. september 2023, der åbnede de 16:00, til en tæt på, perfekt bane. Vi havde luret en omgang tidlig kaffe, også selvom det var SOD, der stod for det, så derfor smuttede vi tidligt afsted på nye eventyr.

Sandkassen var i høj kurs

Den kommende lørdag 30. september 2023, der skal der køres sidste afdeling af Dansk Amatør Mesterskab (DAM – DMCU) i Lindknud, og sidste afdeling af Danmarksmesterskaberne (DM – DMU) i Holstebro, og ens for dem begge, er at det er sandbaner. Derfor var sandkassen hos Billund Motocross Klub i høj kurs, for her kunne man lige klemme lidt ekstra sandtræning ind i programmet. Nu bliver det så spændende at se, hvor mange gengangere der så er, torsdag i sandkassen på Uhre.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Onsdagstræning, Billund Motocross Klub 2023
Artikel foto: Onsdagstræning, Billund Motocross Klub 2023
Artikel foto: Onsdagstræning, Billund Motocross Klub 2023

Godkendt onsdag

Vi syntes der var en del kørere på besøg i Billund onsdag aften, men stadig så der var fornuftig plads på maxi banen. Det var en super flot aften, hvor det nærmest var sommer, for man kunne gå rundt i korte ærmer, og stadig have det varmt. Det var en hyggelig aften, hvor der blevet trænet en masse sand, og så kunne vi også lige få det “ind i systemet” inden vi skal til DAM Finalen i Lindknud.

Billeder fra Billund

Vi smed et par billeder på instagram, og så kommer der et større album på den tilknyttede Facebook side, da det lykkedes os at knipse omkring 500 billeder, der dog er sorteret, men det gik helt godt, denne aften. Her finder du billederne på Instagram – Billede #1 / Billede #2

 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk