Quad Nyheder

DM Quad & DM Sidevogn Open 2023, hos Herning Motocross

Møldrup Motor Klub, Træning, MX, Motocross, Crossbladet, MX Nyheder, Motocross Nyheder
Artikel foto: Tirsdagstræning i Møldrup Motor Klub 2023

Lørdag 24. Juni 2023, der skal der køres en afdeling af både DM Quad og DM Sidevogn Open hos Herning Motocross.

Vi har oplevet en del Quad efterhånden rundt omkring i Danmark, på baner der stadig tillader at de træner og kører løb, men sidevogn er godt nok mange år siden. Lørdag 24. Juni 2023, der har Herning Motocross, Uhre anden afdeling af DM Quad, og fjerde afdeling af Sidevogn Open.

Crossbladet er med til DM

Vi skal ud og opleve så meget forskelligt som muligt, denne første sæson med crossbladet.dk og lørdag tager vi med til DM i Quad og DM i Sidevogn Open 2023. Det bliver sjovt at opleve et rigtigt løb med Quad, og ikke mindst et gensyn med sidevogn, der begge desværre ikke er så pokkers store i Danmark, her i nyere tid. Selvom de her to versioner ikke er så store lige nu, så kan der sagtens være noget spændende at skrive om, så derfor tager vi med til dette event.

Det rullende kontor

Vi tager afsted allerede fredag, og har det rullende kontor med, så vi kan komme lidt tættere på både Quad og Sidevogn´s kørerne i Danmark, hvor der også er udenlandske deltagere. Vi skriver lidt artikler derfra, og tager naturligvis nogle billeder på dagen, samt du kan finde diverse på vores tilknyttede Instagram profil @crossbladet.dk hvor der formentlig kommer lidt video.


 

Back to top button
Crossbladet.dk