Portræt

Elisabeth Albrektsen bruger MX til at slippe væk fra hverdagen

Artikel foto: Elisabeth Albrektsen

Det kan være sundt at slippe væk fra hverdagen, og lave noget andet, og det kan Elisabeth Albrektsen med Motocross.

Vi har fået en snak med den 16årige Elisabeth Albrektsen, der har hjemme i Hasselager ved Aarhus, hvor hun til dagligt går i 9. Klasse, og arbejder i 7-Eleven i noget af fritiden. Elisabeth starter som 5årig med at køre rundt på en PW50 i forældrenes have, men kom aldrig rigtigt i gang, før hun blev 11år, hvor hun fik sig en Suzuki, der hurtigt gik i stykker. Efter lidt tænketid, så blev der indkøbt en Husqvarna 85cc, hvor hun som 12årig måtte vente tålmodigt med at køre, grundet Covid-19 nedlukningen, og alt det der fulgte med dengang.

Mini Pige

Efter nedlukningen, så kom Elisabeth endelig ud og køre nogle løb på den nyindkøbte maskine, og det gik over stok og sten, for her startede hun ganske enkelt ud med at vinde Dansk Amatør Mesterskab (DAM) i hendes klasse, endda med et pænt stort forspring.

85cc blev skiftet ud til 125cc

Efter mesterskabet i 2021, så skulle maskinen atter skiftes ud, men denne gang skulle den være lidt større, for her rykkede Elisabeth op på en 125cc, hvilket hun også kører på nu. Det første år i 2022, der skulle hun lige vænne sig til cyklen, og have kørt nogle timer ind, og det skal mange, før det begynder at kaste resultater af sig, og det gjorde det også i dette tilfælde.

Det gik noget bedre i 2023, hvor hun nu kørte med i Maxi Pige, og til DAM serien, der fik hun en del anden- og tredjepladser, og det resulterede i at hun fik en samlet andenplads.

Elisabeth Albrektsen, MX, Motocross, Hampen MX, Crossbladet.dk, MX Nyheder, Portræt
Artikel foto: Elisabeth Albrektsen

Fed sportsgren

Elisabeth syntes Motocross er en fed sportsgren, der giver et adrenalin kick. Det giver hende en pause fra hverdagen, hvor man kan tænke på alt andet, i og med at man skal koncentrere sig, om det man laver. Bare det at man kan trække stikket fra hverdagen, og lave noget andet, sammen med de venner man har i dette miljø, det betyder rigtigt meget.

Jeg elsker at køre med og mod drengene, for de tager flere chancer, naturligvis med kontrol, over det de laver på cyklen, det er bare noget andet, end at køre mod andre piger.

Der er ingen tvivl om at Elisabeth er vild med fart og spænding, som der er meget af, når man kører motocross, og hun vil allerhelst køre mod drengene, hvis hun kunne slippe afsted med det. Farmand (René) mener dog at der lige skal gå lidt tid, inden hun bliver sluppet fri med dem, men måske kommer muligheden i 2025, hvis det lykkedes for hende at overtale ham.

Løber for at holde formen

Elisabeth fortæller videre i samtalen, at hun er vild med at løbe, og bruger dette for at holde formen ved lige, og hun er ikke bange for at løbe de lange distancer. Normalt løber Elisabeth omkring 30km om ugen, men hun har prøvet at løbe 30km på en dag, men her blev hun noget træt.

Vil bare have det sjovt

Der gemmer sig ikke nogle store fremtidsdrømme hos Elisabeth Albreksen, såsom at bliver verdensmester, og alt muligt andet, nej hun vil bare have det sjovt med sporten.

Instagram

Du kan følge Elisabeth Albrektsen på Instagram HER


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk