Portræt

Familien Sveigaard bruger mange timer på blandt andet motocross

Artikel foto: Marius og Morten Sveigaard

Hvis man kommer lidt rundt i landet, på de mange motocross baner, så er der en god chance for at møde Marius og hans far, Morten Sveigaard. Crossbladet har fået en lille snak med familien, der bruger mange timer på landets mange baner.

Tirsdag aften 29. august 2023, der besøgte crossbladet Ellingbanen i Silkeborg, hvor også Marius og Morten Sveigaard skulle være. Crossbladet har mødt denne del af familien rigtigt mange gange, rundt omkring i Danmark, både små og store steder, og har virkelig meget med motocross at gøre.

Marius var 4år da han startede

Morten Sveigaard (far) der selv har været aktiv i sporten for +30år siden, og kørte motocross i DMCU, har været væk fra sporten i mange år. Marius begyndte en dag at snakke om ATV, og så besluttede Morten sig for at køre en lille tur omkring med ham, hvor de endte på en bane, hvor de kunne prøve en PW50. Herefter gik det stærkt, for Marius blev med at snakke om det, og det endte ud med at farmand købte to PWére, for så kunne søster jo også få en. Søster var så ikke lige til motocross, men ridning, så den måtte de af med igen, og den dag i dag, så står den på både motocross, og ridning.

Medlem i Grimhøj og Randers

Mange kørere er medlem af flere klubber på en gang, og på denne måde får de lettere ved at komme ud at træne, og så sparer man også lidt her. Sidste år (2022) var familien Sveigaard medlem fire steder, men i 2023, er det kun to, og det er i Grimhøj (DMCU) og Randers (DMU). De er medlem i Grimhøj, fordi Morten selv kørte der for mange år siden, og har alle dage syntes, at det er et super hyggeligt sted. Randers er grundet deres populære Junior Team, og det er Marius også glad for.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Artikel foto: Marius Sveigaard

Marius Sveigaard, 8år

Crossbladet fik en snak med Marius og Morten i det rullende kontor på Ellingbanen, og her fortalte Marius (billedet herover) at han har kørt motocross i omkring 4år lige nu. Marius er vild med at besøge en masse forskellige baner, fordi det er kedeligt at køre på de samme, hele tiden. Til alt held, så er hans far, også interesseret i at komme ud og besøge de mange baner, grundet hans egen glæde ved sporten, i de unge dage. Marius fortæller videre at han får rigtigt mange venner, gennem motocross, hvor det også er nemt at komme i snak med andre kørere, rundt på banerne.

Kører på Maxi baner

Marius Sveigaard har kørt Micro i noget tid, med stor succes, men nu er han færdig med det, og kører kun på Maxi, på sin 65cc. Med sine bare 8år, så er han den yngste 65cc kører på stor bane i DMCU, hvordan det ser ud i DMU regi, var de lidt i tvivl om, men det er jo heller ikke hvad det handler om.

Dog plager han (Marius) om at køre den sidste afdeling af Kids Cup, på Uhre, der er på mellembanen, men farmand (Morten) ser hellere at han kører Westcoast MX Cup 2023 i Randers. De er ikke helt enige om udfaldet endnu, men det kommer vel formentlig frem mod opstart.

Har vundet titler

Det er ikke nyt for Marius at komme op på podiet og få en pokal med hjem, for han har allerede i denne unge alder, vundet et par titler, der naturligvis giver mod på mere.

Han har blandet andet vundet:

  • Dansk Amatør Mesterskab (DAM) i 2022 Auto Micro 7HK
  • Kids Cup 2022 50cc C-Klassen, i Han Herred Motorklub.

Største succes i 2023, var for nylig, da han fik en samlet tredjeplads på dagen, til DAM 6, i Rougsø. Denne sæson er planlagt som en trænings sæson, i takt med overgangen til Maxi, så er det et resultat der vil blive husket hos familien Sveigaard, og uden tvivl, mod på mere.

Rougsø overhaler Børkop

Vi spørger hvilken af de mange baner, som Marius besøger, og kører på, er den fedeste. Den skulle han lige tænke over, for han har egentlig været ret glad for Børkop længe, men nu har Rougsø altså overhalet den, så den er øverst på listen af fede baner i Danmark.

Morten Sveigaard stiftede motocross gruppe

Der findes mange gode og interessante grupper på Facebook, med netop motocross, og Marius´s far Morten har stiftet en af dem, for omkring 1,5 til 2år siden, og den er populær.

Artikel foto: Morten Sveigaard

Morten fortæller til crossbladet, at han manglede et sted, hvor man kunne koordinere sine træninger, så man havde en ide om, hvor alle de andre kørte hen, så man kunne samles. Denne gruppe har fået vokseværk, og er blevet utrolig populær, hvor der er fokus på sporten.

Motocross Børn 3 – 12år

Gruppen hvor man kan få hjælp til stort set alt omkring motocross, mest for børn, hedder Motocross Børn 3 – 12år og er en gruppe på Facebook (klik på link, for at se den). Morten Sveigaard er specielt glad for at der holdes en god tone, hvor der også er plads til en sund debat, omkring sporten. Her hjælper man hinanden på tværs af de forskellige forbund, for alle har jo den samme interesse.

Tak for snakken, det var hyggeligt som altid.


 

Back to top button
Crossbladet.dk