GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Hyggelig og noget varm lørdag, med sjællændere på besøg i Uhre

Artikel foto: Lucas Ankjær

Efter en uge på kontoret med masser af regn, så var det fedt at komme på Uhre, hvor der var mange kørere lørdag.

Vi har en lang søndag foran os, da vi skal Aulum med Pokal eller Hospital holdet igen, så vi skulle ikke alt for langt væk denne lørdag 1. Juni 2024. Da Herning Motocross meldte klar, med tre friske baner, og super flot vejr i vente, så kunne vi heldigvis smutte derud, og se på noget ræs, hvor flere af vores ambassadører også dukkede op, så det kunne jo ikke være bedre.

Mange besøgende i Uhre

Vi ankom omkring klokken 09:30, og her havde de allerede sendt et hold kørere ud på banen, selvom der stod de først åbnede 10:00, men de har tilladelse til at køre fra 09:00. Der var så mange kørere, der gerne ville i gang, så derfor valgte man bare at sende dem ud og brænde noget energi af. Der var igen en del kendte ansigter, og nogle vi ikke lige har mødt før, men det er jo bare det motocross kan, når man tror at man har mødt de fleste, så dukker der nye op, for det er en stor sportsgren.

Mathias Jørgensen havde træning

Det er noget tid siden vi er stødt på Mathias Jørgensen, og denne gang var han i totalt hopla, og efter at have luret lidt på hinanden, så kom snakken i gang. De var på “Tour de Jylland” med Uhre lørdag, og på en privat bane søndag, hvor de skulle træne sand og huller, så når de skal hjem mod “øen” så er de formentlig godt trætte, og hvis der stadig er energi, så kan de få lidt armbøjninger.

Nu vi er inde på de der armbøjninger, så har Mathias Jørgensen heldigvis stadig mod på at stange dem ud, men han mener nu det er en straf og ikke en belønning som Kaalund snakker om. Modsat de andre trænere, så var Mathias klar, sammen med holdet, for der var lidt noget der skulle afregnes, og nu havde vi jo spurgt et par gange. De klarede det som et hold (Her kan de andre lære lidt), for vi har kun set Justesen smide sig i sandet en gang, og tage armbøjninger. Se en lille video fra Uhre her

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Oliver Linco, hygger med en banan
Artikel foto: Mathias Jørgensen
Artikel foto: Mads tumler i sandet

Jysk tumle-sand

Oliver Linco sagde “jeg elsker sand” hvilket er lidt underligt at høre en sjællænder sige, men fred være med det, for sand fik de at tumle i, hele lørdagen. Nogle tumlede lidt mere end andre, blandt andet den unge mand på billedet herover, der først lavede et elegant rullefald, for derefter at grave dyret ned, så han kunne stå og brokke sig lidt over det. (Sand er bare så hyggeligt).

Liv over det hele

Der sket en masse sjove, spændende og alvorlige ting på Uhre, denne lørdag, hvor Keld Vestergaard, med hjælp fra farmand Jens, naturligvis skulle skrue i maskinen (Quad) og skifte dæk, og alt muligt. Nogle unger skulle prøve grænser af, og så fik de en tur i sandet, men de var så trætte, at de ikke løb så langt. Ambulancen og Lægeambulancen måtte desværre forbi og hente en kører (kender ikke status endnu), men her kom sammenholdet atter frem, for her blev der knoklet med at gøre en vej klar over banen, så ambulancen kunne køre ud mod step down, hvor uheldet skete.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Keld Vestergaard
Artikel foto: en bette kører på pw50

Super fed dag

Det var en fed dag på Uhre, med en masse aktiviteter, og tiden fløj bare afsted, men det gør jo ikke noget, så længe man hygger sig. Vi fik taget en stak billeder der kommer online på vores Facebook side, efter spisetid, og imens man venter på dem, så kan du tjekke vores Instagram.

Facebook:

Se alle billederne i et samlet album her

Instagram:

Billede – 3x Crossbladet Ambassadør, Daniel, Sebastian og Mathias

Video 1 – Hygge på mellembanen

Video 2 – Step Down, Maxi

Video 3 – Armbøjninger

God fornøjelse, og tak for en fed dag.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk