Motocross Nyheder

Kom med tilbage til 90érne og mød Claus, som var en af idolerne

Claus M. Nielsen, Sneaky Fast 2023, Billund Motocross Klub, MX Træning, Motocross Træning, Crossbladet, MX Nyheder, Motocross Nyheder
Artikel foto: Sneaky Fast træning i Billund 2023 – Claus M. Nielsen

Det var helt andre tider i vores unge dage, uden de mange sociale medier, men vi mødte vores idoler på banerne.

Forleden fandt vi en kasse frem med en masse billede album, fra de unge dage, og her væltede minderne frem, og efterfølgende begyndte jagten, på det store internet. Vi har gravet en masse spændende ting frem, men på Youtube, der dukkede en af vores mange idoler frem, nemlig Claus M. Nielsen (artikel foto) der stadig er at finde i miljøet, nu dog lidt ældre, og knap så meget hår.

Sjovt at møde dem efter mange år

Som ung knægt, der havde vi jo også nogle vi så op til, præcis som mange har den dag i dag, vi havde det bare lidt sværere, for man kunne jo ikke “stalke” dem på nettet, som man kan i dag. Vi mødte dem til gengæld næsten hver weekend, når der skulle køres løb, eller når man var ude at træne, og så var jo så heldige at Silkeborg Motor Sport, dengang, havde en del stjerner også. (ingen nævnt, ingen glemt). Det sjove ved det hele, er at når man kommer tilbage på banerne, som vi har gjort det, her 30år efter, så er en stor del af dem stadig at finde her, enten som kørere, eller som trænere, eller som forældre til deres egne børn, der naturligvis også kører motocross.

Claus M. Nielsen

Tilbage i de unge dage, der var navnene Claus M. Nielsen, Mikkel Caprani, Brian Glad, Søren Møller Ebbesen, Thomas Pallesen, Henrik Rasmussen, Søren B. Mortensen, og mange, mange flere, nogle man så op til, eller det gjorde vi i hvert fald. Ved den store internet jagt, der landede vi blandt andet på Youtube, hvor vi har fundet frem til to video med Claus M. Nielsen, og dengang var han omkring 22-23år, med et stort Svensker garn, hvilket mange havde dengang, og nogle stak det helt af hos.

Vi blev simpelthen sendt direkte til de unge dage, med Claus, og en tid, der mere eller mindre er glemt med glæde, specielt når man sidder her i 2023, og tænker tilbage. (Nu tænker vi tøjstilen, VHS, bib bib spil, farverne, osv osv). Der er en kanal, hvor man har overspillet nogle gamle VHS bånd, og smidt dem på Facebook, og allerede her, ved vi at der kan komme problemer hos vores læsere, for det er jo ikke alle der ved hvad VHS er, og vær du glad for det. Skulle man nu alligevel sidde derude og undre sig, så se denne video her

Video 1 (Husk lyd)

Video 2 (Husk Lyd)

Der er sgu sjovt at støve sådan et par gammel video frem, og der gemmer sig endnu mere guld fra gemmerne “derude” på det store internet. Når man lige har set sådan et par video, og så finder de gamle billeder frem igen, så er man bare som sendt tilbage til de unge dage.

God fornøjelse.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk