Motocross Nyheder

Mandag besøgte crossbladet Aalborg Motor Klub til træning

Artikel foto: Mandagstræning, Aalborg Motor Klub 2023

Endelig lykkedes det for crossbladet at komme på besøg hos Aalborg Motor Klub, og gense Dall banen efter 30år

Vi havde tidligere planlagt et besøg hos Aalborg Motor Klub, men det var ikke muligt, før i aftes, og så gik turen ellers Nord på igen. Dall banen, der kan være en lille chance for at vi er lidt “farvet” her, for dette var en af vores absolutte favoritbaner, i de unge dage, hvor vi selv var aktive i sporten. Det er lige præcis så stort og lækkert et sted, som vi mindes det, og så har de ikke lavet alt for meget om, altså med nogle af de helt fede steder, selvom det er over 30år siden, vi sidst har været på stedet.

Masser af plads

Den lange vej, op af grusvejen, mod indkørslen til selve motorbanen, og den pænt stejle indkørsel, der altid er ujævn, fordi der vælter ned med vand, som skyller gruset væk. Allerede her, der ved man bare at det bliver bedre, så snart man kommer på den anden side af lågen, og frem mod deres store lækre, og grønne område, der er hævet over den centrale ryttergård. Det er et stort område, og virkelig gode forhold, som de har at arbejde med her, og selvom mange allerede kender stedet, så sidder der med garanti også nogle ude i landet, der har oplevelsen til gode.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Mandagstræning, Aalborg Motor Klub 2023
Artikel foto: Mandagstræning, Aalborg Motor Klub 2023
Artikel foto: Mandagstræning, Aalborg Motor Klub 2023

Træning fra 16:00

Vi havde aftalt med Morten Christiansen, at vi skulle ramme banen ved 16:00 tiden, men da vi var ved rundkørslen til Haverslev, kom vi i tanke om, at vi var tæt på Motorvejsgrillen, hvor vi kender ejeren, så der skulle vi altså lige have en kold Cocio, inden vi røg ud på banen. Det var en kort svipser, så vi kom en halv time senere, men det væltede også ind med kørere og andre gæster, så det gik nok.

Vi fik hilst på folket, og blev sluppet fri

Ved vores ankomst, så kunne vi se, at der var mange som vi kendte i forvejen, og har mødt på de mange baner i landet, så der fik vi lige snakket lidt, og delt lidt Mini plader, fra crossbladet ud. Herefter fik Morten forklaret lidt om deres Eye-Track, og hvordan det kørte, så vi ikke hoppede i fælden, og fik det sat i gang, og forstyrret kørerne. Herefter blev vi sluppet fri på deres dejlige store Maxi bane, der er 1.850 meter lang, så her var der noget motion i vente.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Mandagstræning, Aalborg Motor Klub 2023
Artikel foto: Mandagstræning, Aalborg Motor Klub 2023
Artikel foto: Mandagstræning, Aalborg Motor Klub 2023

Der var nogle små pauser i træningen, da der blev vandet på både Maxi og Mini Banen, så der tøffede vi lidt rundt på Maxi banen, og kiggede. Der er nogle enkelte ændringer, hvor en af dem var en langside frem mod et kassehop, som formentlig var “for farligt” i nyere tid, altså ud fra det vi kan huske. Oppe bag klubhuset, var stadig det super fede hop ned i hullet, hvor man virkelig er højt oppe, og enten skal kunne tage hoppet, eller lade være. Der er sjældent en fornuftig mellemvej, og her kan man virkelig stå af… (ingen nævnt, ingen glemt).

Rigtig lækker Mini bane

De mange Micro og Mini baner, er kommet til siden vi var aktive, og dem er der altså mange fede af, rundt om i landet. Sådan en var der også hos Aalborg Motor Klub, og den blev brugt flittigt mandag aften. Der blev kørt i to hold, både på Maxi og Mini Banen, og var en ganske fint fremmøde.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Mandagstræning, Aalborg Motor Klub 2023
Artikel foto: Mandagstræning, Aalborg Motor Klub 2023
Artikel foto: Mandagstræning, Aalborg Motor Klub 2023

Klubhus med det hele

Aalborg Motor Klub har også et rigtigt lækkert klubhus, og lige præcis, kan vi ikke huske, om det var samme sted, eller om det er det samme. Uanset hvad, så har de et stort område udenfor, hvor man kan sidde, endda også et overdækket sted, eller ude i det fri. Inde i klubhuset, er der masser af borde, stole, ja endda en hjørnesofa, hvor man kan sidde og slappe af. Videre ind, er der toiletter, brusere, vaskemaskiner, og så en hulens masse billeder, hvor vi røg i fordybelse, fra de gode gamle dage.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Mandagstræning, Aalborg Motor Klub 2023
Artikel foto: Mandagstræning, Aalborg Motor Klub 2023
Artikel foto: Mandagstræning, Aalborg Motor Klub 2023

120 medlemmer

Aalborg Motor Klub har lige nu, omkring 120 medlemmer, men det svinger meget, specielt om sommeren, hvilket ingen rigtigt har en god forklaring på. Det er ikke bare et stort område, med en stor bane, det også en stor klub, med mange medlemmer, unge som gamle.

Mindst en gang i livet

Hvis man er aktiv motocross kører, så skal dette sted opleves mindst en gang i livet, og når du så har været der, så kommer du også tilbage. Det er virkelig et lækkert sted, med venlige mennesker omkring dig, så vi vil klart anbefale, at man tager turen dertil, og kører noget ræs.

Her finder du Aalborg Motor Klub – Dall banen

Adressen: Furdalsvej 4 – 9230 Svenstrup

Hjemmesiden: almk.dk

Facebook: aalborgmotorklub

Billeder fra dagen

Vi laver et album, som du kan finde på listen på siden MX Billeder, og så kan du se en video på vores Instagram, som vi filmede med Melgaard og Stampe på >> @crossbladet.dk

Tak for endnu en hyggelig dag, vi ses ude på banerne.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk