Motocross Nyheder

Steven Larsen fra Norge gæstede Uhre med sin Stark Varg lørdag

Artikel foto: Steven Larsen #11

Det var nærmest en sensation da en Nordmand trak en Stark Varg ud at bilen på Uhre lørdag, for at træne med de andre.

Der har været rigtigt meget snak om de kære el crossere, og ikke mindst Stark Varg, hvor der kun er en forhandler af dem i Danmark, i skrivende stund. Der har været nogle demo dage, hvor nogle er blevet gennemført, mens andre er blevet aflyst grundet vores kedelige vejr i Danmark, så det er ikke meget man har set til dem på Dansk grund, og slet ikke kørende på baner.

Steven Larsen

Kort efter crossbladet var landet på Uhre lørdag formiddag, så trillede der to biler ind fra Norge, og vi sagde lidt for sjov, at det sikkert var dem, der skulle have været i Hadsund, som var smuttet lidt længere sydpå, for at køre på Uhre, da banen var noget bedre. Da vi noget senere på dagen, kom i snak med Steven Larsen, der havde den Stark Varg med, så sagde han faktisk, at de gerne ville have været i Hjørring, men det var lukket ned, og så kunne de jo se på Hadsund opslaget, at det ikke så alt for godt ud. Herefter fandt de frem til vores bane status billeder på Facebook siden, og besluttede sig for at trille på Uhre. (som en del andre også havde set).

Har haft den en måneds tid

Steven som snakkede pænt hurtigt, fik vi lige støvet op på Facebook da vi kom hjem på kontoret, for vi skulle lige krydstjekke om vi har hørt ordentligt efter, og det havde vi. Han har haft sin maskine en god måneds tid nu, og han fortæller at det tager ham omkring 1,5 time at lade den op, hjemme i garagen, og så kan han nok køre omkring 2x 20 minutter, på deres egne, hårde baner i Norge.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Steven Larsen #11, træner på Stark Varg
Artikel foto: Steven Larsen #11, træner på Stark Varg
Artikel foto: Steven Larsen #11, træner på Stark Varg

Tiltrak nysgerrige

Som nævnt var det jo lidt af en sensation, at der pludselig kørte en Stark Varg rundt på Uhre, på en helt almindelig lørdag, sammen med alle de andre. Det fik også lokket tilskuere til, hvor Team Egebjerg (billedet herover) måtte droppe træningen et kort øjeblik, for at kigge.

Egner sig bedre til hårde baner

Vi tøffede rundt i en 1,5 times tid, og tog billeder, og den snød os hver gang, for man kunne jo ikke høre bæstet, før den, var ved en. Så hver gang vi gjorde os klar til at fange denne Stark Varg, så forsvandt den, og det undrede os lidt, men den var bare i ryttergården, for at lade. (fik vi efterfølgende at vide). Vi snakkede med Steven, der fortalte at han måtte ind og lade ret ofte, når han kørte i dette tunge sand, og han kunne jo ikke sidde og vente på den ladede helt op, hver gang (1,5 time), så ved 70% kørte han ud, og der kunne han maks, absolut maks køre 7 til 8 omgange, før den skulle lade igen. Den korte kommentar, dog med et smil på læben, “den egner sig nok bedst til de hårde baner” , hvilket han har ret i.

Mere tryg ved Stark Varg på hoppene

Han fortalte afslutningsvis, at han dog var noget mere tryg ved denne el crosser, end hans egen MXér, for han skulle ikke tage stilling til så mange ting, eksempelvis ved den store Step Down bagerst på Uhre, for her kunne han blot holde fokus, og var langt lettere.

Det var sjovt at opleve en Stark Varg i aktion, og ikke mindst høre lidt om den.

Billederne fra denne artikel, og mange flere, kommer på Facebook siden senere lørdag.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk