Motocross Nyheder

Vi startede lørdagen ud med Han Herred Motorklub i Fjerritslev

Artikel foto: Line Dam

Vi var tidligt oppe og afsted mod Han Herred Motorklub i Fjerritslev, hvor der var træning denne lørdag fra 09:00.

Crossbladet kom som planlagt afsted 07:00, lørdag morgen, for så kunne vi med et par indlagte pauser ramme banen i Fjerritslev kort før 09:00, og være med fra start. Men da vi ramte Skive, så mødte vi en 50-100 gamle, og flotte biler, og en møgstor gyllespreder, som førte feltet an, så vi sneglede os afsted med maks 70, og kom håbløst bagefter i den ellers så fine tidsplan.

Kvart fyldt ryttergård

Vi landede 40 minutter efter tidsplanen, og forventede faktisk en proppet ryttergård, men der var langt fra det antal kørere. Der var naturligvis pakket i den øverste del, og vi glemte at få spurgt om hvor mange der var, men der var god aktivitet på maxi banen, og lidt stille på den lille.

Kaffe på kanden

Der var som lovet kaffe på kanden, også selvom vi kom for sent, og det gode på de kanter er deres kaffekopper, hvor man får omkring tre almindelig kopper i en. (dem bør de anskaffe sig i MX Nord)

Flere kendte ansigter

Der var en del vi kendte, også fra det Midtjyske, og opland, der havde fundet vej til Fjerritslev, blandt andet JJ Motorcykler der havde en eller anden happening, hvor de også havde Enduro cykler med. Line Dam var ude og køre på en af dem der med lys på, og den kunne hun sgu godt tæmme, men vi måtte lige kigge en ekstra gang, fordi der var lys på dyret, og den havde vi ikke lige set komme.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Line Dam på Enduro cykel
Artikel foto: Lillemand på lille bane
Artikel foto: De voksne legede med sand

Super flotte baner

Banerne fra præcis som vi havde forestillet os det, for i Han Herred (blandt mange) kommer der ærlige opdateringer omkring banerne, og her kunne vi igen se, at der var smidt kræfter i E45. Vi kunne så også forstå på de kørere der var der, at flere Nordjyske baner var i topform, så det var fordelt godt ud, selvom mange også havde måtte lukke grundet regnen. Det var støvede faktisk en lille smule, så de kunne da godt have brugt en byge eller to, men er jo et luksusproblem.

Hvad leder du efter Lars?

Vi havde været en tur ude bagved, og havde forvildet os op i midten af banen, og så pludselig Lars Kalhøj stå på hovedet i en grøft, og rode med noget.

Artikel foto: Hvad laver du Lars
Artikel foto: Lars har fundet noget

Som du kan se på billederne herover, så har han noget i en ene hånd (altså ikke den med kaffen), og grinte mere eller mindre, kort efter det nederste billede var taget. (bustet).. ! Se hvad jeg har fundet siger han så med et stort smil på læben, som man bedst kender ham.. Der er sgu asparges..! Her blev vi ret hurtigt enige om at de nok godt kunne ligne dem, men nok ikke var noget man skulle spise. De var overalt, og selvom de ligner, så bør man nok ikke lige tage chancen, med mindre vi tager fejl.. 😀

Anders blev sur på en sten

Efter snakken om de kære asparges, så trængte vi lige til en kop kaffe, og smuttede ned på banen igen, på stykket mellem triplen og 40éren, hvor Anders Klitgaard pludselig holdte ind. Vi troede han lige skulle have et billede, men nej han smed kværnen, og traskede ud på banen.

Artikel foto: Anders Klitgaard

Nu havde han kørt ind i den sten, samme sted, flere gange, og selvom vi foreslog måske at ændre spor, så var han sikker på at den fulgte med ham.. Den skulle bare væk.. Så han smuttede ud på banen, midt i træningen og fjernede stenen, og så var alt godt igen.

Super fin dag..

Udover de små sidehistorier (var en del flere, vi valgte fra) så var det som altid piv hyggeligt at komme på besøg i Han Herred, og sludre med kørerne, på de kanter. Vi smuttede lidt før tid, for så kunne vi nemlig også lige nå en kaffe hos Morsø, der havde åbent for første gang i år, men mere om det på et senere tidspunkt. Vi har som altid skabt lidt materiale, som du finder vej til herunde.

Facebook:

Se alle billederne i et samlet album her (også dem fra artiklen).

Instagram:

Billede

Video 1

Video 2

Video 3

God fornøjelse.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk