GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Crossbladet tog til Klub VM 2024, torsdag hos Herning Motocross

Artikel foto: Klub VM 2024, Uhre

Torsdag stod den på Klub VM hos Herning Motocross, og her smuttede vi ud i blæsevejret og fik lidt mere støv i systemet.

Herning Motocross skulle torsdag 16. maj 2024, have afviklet endnu en afdeling af deres igangværende klubmesterskab 2024, og sikke et vejr. Det var dejligt varmt, men det blæste helt vildt, og med en bane der ikke var vandet ned, så støvede det ekstremt meget. Det underlige denne torsdag var at, det blæste på langs af banen, ud mod deres step down, og ikke på tværs, som normalt, og dette gav os nye udfordringer, men det klarede vi nu også.

Mange nye ansigter

Der er en naturlig udskiftning på landets baner, hvor man prøver andre klubber, men der var en del nye ansigter til denne klub vm afdeling på Uhre. Det er nær umuligt at se dem alle på en aften, så de kan måske godt have været der, til den første afdeling, uden vi har opdaget det. Andrea Hjort havde dog forvildet sig til Uhre for at træne, og lige overset at der var klub vm, men så fik de lige fikset et klubmedlemsskab (den fjerde klub i år) så hun kunne køre med.

Team Vestergaard halveret

Ikke nok med at Victoria V. Andersen er ude fra holdet her i 2024, så blev Keld Vestergaard også sorteret fra aftenens klubmesterskab, da hans maskine gik kold midt i træningen. Majken´s maskine blev klar 15 minutter inden de skulle mod Uhre, og så var det altså Keld´s tur denne aften, så det er noget uheldigt. Majken tog en slapper på maskinen og nød vejret, mens Keld begyndte at skrue i maskinen, for så var der jo mindre, når han kom hjem, så den atter kan blive klar til ræs.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Keld og Majken skubber Keld´s maskine
Artikel foto: Majken Vestergaard nyder vejret
Artikel foto: Keld Vestergaard skruer

Karsten Mols overrasker

Team Mols der normalt kører sidevogn ville have kørt denne torsdag aften, men Mathias Hussmann kunne ikke nå at komme i tide, grundet arbejdet. Derfor støvede Karsten Mols simpelthen sin Quad frem, og dukkede op på maskinen der har 20års jubilæum her i 2024. Det var en overraskelse, for det havde vi ikke hørt noget om, så derfor får vi lige en snak med ham om det, fredag formiddag.

Blæst og Støv

Som nævnt tidligere i artiklen, så var det noget blæsende og støvet på Uhre, og det gav os lidt udfordringer med billederne, for hvem har lyst til at så der hvor alt støvet kommer. Så vi smuttede ud på starten og tog lidt billeder, og luntede ned i fjerneste hjørne efterfølgende (skovbanen) og tog billeder denne aften, og på den måde så undgik vi det meste støv.

Billeder og Video

Facebook:

Se alle billederne i et samlet album her

Instagram:

Video 1

Video 2

Video 3

Video 4

God fornøjelse.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk