Motocross Nyheder

Nikolaj kører optagelser i Aulum til ende med revne i knogle

Nikolaj Lindegaard Pedersen, Gips, MX, Motocross, Aulum, Pokal eller Hospital, Crossbladet,
Artikel foto: Nikolaj Lindegaard Pedersen

Midt under optagelserne til Pokal eller Hospital, kom Nikolaj Lindegaard til skade, men kørte optagelserne til ende.

Familien Lindegaard, der har hjemmebane i Uhre, hos Herning Motocross, var også med til de sidste optagelser af Pokal eller Hospital, på Aulum Cross Bane, søndag 2. Juni 2024. Nikolaj Lindegaard (artikel foto) var den eneste, der skulle køre denne dag, men havde far og to søskende med, der hjalp til mellem optagelserne, og støttede brormand, når han kom ind fra banen.

Fri leg på de mindre baner

Der var en del ventetid mellem optagelserne i Aulum, men så kunne kørerne hygge sig på de to mindre baner, ved siden af Maxi, og det var altså her det gik galt for Nikolaj. Vi stod og filmede på den lille bane, hvor Sebastian Lorenzen smed den i et sving, men kunne godt se ud af øjenkrogen, at der skete et eller andet på mellembanen, uden der var noget dramatik, og Nikolaj selv kunne gå derfra. Vi snakkede med ham kort efter i ryttergården, hvor han godt nok fortalte at han havde slået hånden, men ellers var der ikke noget piveri derfra, altså udover den gjorde lidt ondt.

Nikolaj var væltet lige efter det første hop på mellembanen, og slog hånden.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Nikolaj Lindegaard, Pokal eller Hospital optagelser 2024
Artikel foto: Nikolaj Lindegaard og Malias Lassen, Pokal eller Hospital optagelser 2024

Længere pause i vente

Vi snakkede lige kort med Nikolaj Lindegaard på Instagram, der fortalte at han havde været på Svendborg Sygehus (han bor på Fyn), og her fik han gips på, da der var en revne i en knogle. De ville kigge nærmere på scanningen af hånden, men der kunne gå op til 8 uger med gips, så den står altså på en længere pause, i værste fald, men det kan blive kortere.

Vi har godt nok hørt at de fynboer er lidt stædige, og det skal man også være, hvis man kører optagelserne til ende, selvom det gør lidt mere ondt, end hvad man siger.

God bedring til Nikolaj, det er sgu ærgerligt denne tid på året.

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk