Motocross Nyheder

Så blev det sommertid i 2023, og nu begynder det at blive sjovt

Artikel foto: Sommer i Danmark, 2023

Det føles som en evighed at vi har ventet på at det skulle blive sommertid i 2023, og det åbner en masse nye døre.

Klokken 02:00, midt om natten 26. marts 2023, der skete det, som rigtigt mange har gået og ventet på, nemlig at der skulle komme sommertid i vores lille land Danmark. Her skulle uret stilles en time frem, ligesom havemøblerne, og det betyder, at der åbner en masse nye døre, på landets motocross baner. Nu kan vi endelig komme ud på banerne, og besøge klubberne i hverdagene også, for her kan de komme i gang med at træne, da der jo vil være lyst en time mere, og de kan køre til 20:00.

Vejret betyder meget

Nu er det jo sidst i marts måned, i skrivende stund, og her kan vejret nemt drille, ja faktisk et godt stykke ind i april måned, men de lovede en masse skidt vejr i starten af uge 13 (2023), men efter vejrudsigten, tidligt mandag morgen, så ser det faktisk slet ikke så skidt ud, som forventet.

Artikel foto: Sommer i Danmark, 2023

Tirsdage og Onsdage

Vi mangler stadig det komplette overblik i denne herlige verden med motocross, og der går nu nok også lidt tid, inden vi kommer dertil. Men det som vi ved, er at de baner, som vi indtil videre har udset os, for at besøge, de træner gerne om tirsdagen, og om onsdagen, nu det er blevet sommertid, så nu kan crossbladet også komme ud og besøge klubber i hverdagene, og skriver artikler herom.

Blod på tanden

Crossbladet her virkelig fået blod på tanden, og glæder os til at komme ud og hilse på de mange mennesker, der gør det muligt, for at man kan køre motocross i Danmark. Igen vil vi gerne lige fremhæve de mange frivillige i denne sport der gør det muligt for udøveren, for uden dem, så var der ikke meget at komme efter i Danmark.

Vi glæder os til at komme ud og se, hvordan du / i laver motocross, for der er ikke to klubber, der er ens, og alle banerne er forskellige (heldigvis), hvilket gør det super spændende. Ved hvert eneste besøg, så lærer man lidt nyt, og det er vi sikker på, også sker for de helt gamle “ræve” selvom de har været med i flere årtier, for der kommer jo også nye til, og der sker nye ting i sporten.

Vi ses derude / crossbladet


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk