GÅ IKKE GLIP AF VORES SENESTE OPLEVELSER, FØLG MED PÅ - FACEBOOK | INSTAGRAM

Motocross Nyheder

Se alle resultaterne fra første afdeling af DM Classic Cross 2024

Victor Withen, DM Classic Cross, Classic Cross, Honda Park Randers, MX, Motocross, Motocross Nyheder, Crossbladet
Artikel foto: Victor Withen

Lørdag 11. maj 2024, blev første afdeling af DM Classic Cross kørt på Honda Park Randers, og her kan du se resultaterne.

Det var en fed dag med en masse ræs på Honda Park Randers, og ikke mindst en masse lækre maskiner, hvor nogle virkelig havde gjort ekstra meget ud af deres gamle af slagsen. Vi hørte flere sige at de har gået og pudset og puslet på dem hele vinteren, så de var klar til DM 2024.

Tre gear og fuld gas

Stefan Bech kørte med i EVO -50, hvor han vandt første heat, men det var med kun tre gear og en maskine der ikke kunne tage gassen, så den fik alt hvad den kunne æde. Alligevel kørte han fra Morten Justesen, der havde en fuld kampdygtig maskine, så det kræver vist en forklaring. (men de hyggede). Stefan havde dermed slået to maskiner ihjel på få dage (også løbscyklen til DM A), så Thomas ville ganske enkelt ikke lade ham låne vinder cyklen som Victor Withen kørte på.

Se også: Her finder du frem til billeder og video fra DM Classic Cross 2024

Claus M. Nielsen

Vi fik fornøjelsen af at snakke lidt med legenden Claus M. Nielsen der også var dukket op på selve løbsdagen, og her snakkede vi lige om DM i Nybøl, og den maskine han havde lånt, til DM Classic Cross. Han virker til at være glad for at være tilbage, og køre løb, selvom det kræver lidt mere i den her alder. – På to steder i Nybøl fik jeg den sgu op i sjette gear og hamrede afsted, og alligevel kørte Kim Alex Olsen fra mig, fortalte Claus med et smil på læben, som man kender ham bedst.

Den gule cykel som Claus M. Nielsen havde lånt til DM Classic Cross 2024, havde de dog lidt problemer med, frem mod første afdeling i Randers, da den ikke ville starte, eller køre ordentlig. Alligevel fik han smidt den bag i bilen, og kørte mod Randers, men han nåede kun en omgang, inden den gik helt kold, og så var Claus forduftet igen, så det var nok derfor vi ikke kunne finde ham 🙂

Resultaterne – DM Classic Cross 2024

Dem finder du online på siden her (her er alle klasserne)

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk