Motocross Nyheder

Thomas Sørensen nåede fem omgange på banen hos Mols Cross

Artikel foto: Thomas Sørensen

Crossbladet og en håndfuld kørere ramte Mols Cross lørdag formiddag, med forventning om at der skulle køres ræs.

Mols Cross havde meldt banen klar, lørdag 13. januar 2024, selvom den var en smule hård i toppen, grundet frost, men nattens tøvejr og lidt regnvejr, gjorde det noget besværligt. Crossbladet kørte til Mols, hvor vi skulle mødes med flere kørere, blandt andet Aksel Kugelmann fra Hadsund, og Alexander Johansen fra Brovst, og så håbede vi på flere kørere, så vi kunne få lidt underholdning.

Sær stemning i ryttergården

Vi ramte klubben som aftalt, lige omkring 10:30, hvor træningen skulle starte, og her var der en sær, lidt stille stemning i ryttergården, hvor der var en god håndfuld kørere. Alexander og hans far Max, kom traskende fra banen, da vi ankom, og satte sig direkte i bilen, og meddelte, at de kørte hjem igen. Vi søgte derfor mod klubhuset, og en kop kaffe, for her var et par andre.

Banen er glat og farlig

Vi havde dårligt fået smagt på kaffen, sammen med Thomas Hansen, og Aksel´s bedstefar Jørn, inden der kom en fortrinsvis ung mand ind, der havde “kørt” en omgang. Han sagde klart og tydeligt, at banen var glat og farlig, og havde man ikke pigdæk på, så skulle man ikke prøve, for selvom man havde pigdæk, så var den ikke god. Thomas Sørensen (artikel foto) nåede fem omgange, endda med pigdæk på, og så måtte han kaste håndklædet i ringen, og pakkede sammen for dagen.

(Artiklen fortsætter efter billederne)

Artikel foto: Mols Cross, Lørdag 13-1-2024
Artikel foto: Mols Cross, Lørdag 13-1-2024
Artikel foto: Mols Cross, Lørdag 13-1-2024

Pers-Photo kom til kaffe

Vi havde snakket kort med Per, inden vi tog til Mols, og han sagde at han lige kiggede forbi til en kop kaffe, men det blev heller ikke til så meget andet hos ham. Han havde fået det action, han havde brug for, på vej dertil, ja eller hjemme i sin indkørsel, for han kørte fast, på vej ud og spærrede det hele. Så han virkede ikke som en der manglede spænding, og blev inde i klubhuset.

Ventetiden fortsætter

Det bliver ikke lige den kommende uge, at vi kommer ud og oplever noget motocross, eller quad, for nu vender vinteren tilbage for en stund, også med frost. Vi skal simpelthen helt af med den frost, og have plusgrader i en længere periode, inden der atter kommer træning på programmet, hos mange af landet baner, naturligvis alt efter hvor hårdt de er ramt.

Vi ser hvad der sker, men det er desværre lidt ude i tiden, med noget ræs.

Tak for en hyggelig dag, vi ses forhåbentlig snart igen, et sted i Danmark.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk