Motocross Nyheder

Tirsdag skal vi være sammen med Kaalund og Rydhave Efterskole

Team KKA, Kenneth Kaalund, Motocross, MX, Tirsdagstræning, Elling banen, Silkeborg, SMS, Crossbladet, MX Nyheder, MX Billeder, Motocross Nyheder
Artikel foto: Kenneth Kaalund – KK Academy, Elling Banen 2023

Så lykkedes det at få en besøgsdag på plads med Rydhave Efterskole, og det bliver i selskab med Kenneth Kaalund.

Vi har i noget tid forsøgt at finde en dag, hvor det passede ind med et besøg hos Rydhave Slots Efterskole, da vi rigtigt gerne vil se hvordan sådan en efterskole fungerer. Lidt uanmeldt stødte vi ind i mx linjen i Aulum, for ikke så længe siden, og her fik vi skabt kontakt, og har sidenhen fået at vide at de træner i Thy, fra lørdag til tirsdag, så vi skulle bare lige finde en dag, eller to, der passede ind.

Vejret spiller en stor rolle

Det Danske vejr har drillet os en del de seneste par dage, men de lover flot vejr, tirsdag 26. Marts, der også er den sidste dag, af Rydhave Slots Efterskole´s træningslejr i Thy. Vi tænker at det gode vejr kommer, fordi den altid glade Kenneth Kaalund, fra KK Academy også dukker op, så her kan vi slå to fluer, med et smæk. Det er også noget tid siden vi har stødt ind i KKA, så mon ikke han har lidt spændende at fortælle, for han har godt nok haft gang i mange ting, allerede her i 2024.

Efterskole med MX Linje

Rydhave Slots Efterskole hørte vi ret hurtigt om, i forbindelse med at vi åbnede crossbladet.dk hvor vi mødte en af de dengang kommende elever, på påskelejren 2023 i Uhre, og han er i fuld gang på efterskolen nu. Vi starter ud i den lidt omvendte rækkefølge, hvor vi skal følge dem til en træning, kun med eleverne, og efterfølgende håber vi på et besøg, på selve efterskolen også.

Kenneth Kaalund, KK Academy, MX Racing, Træning, MX, Motocross, MX Nyheder, Crossbladet, Motocross Nyheder
Artikel foto: Træning med Kenneth Kaalund, KK Academy

KK Academy

Kenneth Kaalund skal svinge pisken i Thy tirsdag, og det har vi fået lov til at følge på tætteste hold, så vi skal se hvordan dette hænger sammen, og hvordan de arbejder. Det kan du følge med i på blandt andet vores tilknyttede Instagram @crossbladet.dk og når vi kommer hjem derfra, her i nyhederne, samt på vores Facebook side, hvor der nu nok også kommer lidt billeder derfra.

Vi glæder os til at opleve sådan en træningsdag.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk