Motocross Nyheder

Motocross er blevet nemmere i nyere tid med mange værktøjer

Mols Cross, Triple Crown Pokalløb 2023, Motocross Nyheder, Crossbladet
Artikel foto: Triple Crown Pokalløb 2023

Der er sket overvældende meget i motocross verdenen, der har gjort sporten så meget nemmere, siden vi forlod banerne.

Tilbage i tidernes morgen, hvor vi var aktive i sporten, virkede de ting der var i sporten, som de skulle, og det var jo helt normalt for os, dengang. Men tiderne har i den grad ændret sig, og der er virkelig sket mange ting, og ting, som kørerne i dag står hovedrystende og smågriner af, når vi fortæller om det. Var det virkeligt så besværligt dengang, eller er det bare tiderne som denne sportsgren følger, og som har gjort det (i vores øjne) meget lettere, ja det må du selv beslutte dig for i denne artikel.

Fast nummer

Hvis du viste hvor mange tal eller numre, som mine forældre har købt gennem tiden, så ville du krumme tæer. Vi havde ikke et fast nummer dengang, for når vi kom ud til et løb, så var der køremøde, syn af cyklerne, og så blev man tildelt et nummer, og det var et nyt nummer, hver gang. Motocross-sælgerne i deres lastbiler havde kronede tider dengang, hvor det skulle sælges tal, og panikken kunne nemt opstå, hvis man kom til et løb, hvor der ikke var dukket en sælger op, og man ikke havde numrene på lager. Nu har alle kørerne fast nummer, hele sæsonen, og ja det er vi altså kæmpe fans af, og gør alt lettere, hvis man altså husker at forny i tide.

Mylaps

Dette er kæmpe optur. Vi har jublet meget over EYE-Track der stadig er rigtigt smart, men efter vi fandt ud af dette, som sjovt nok ingen har nævnt for os, før på Mols, så er vi lidt i tvivl, om hvad der faktisk er smartest. For træningsrunder, var alt andet en bare træning, ja det var tidskørsel, om placering ved startbommen, hvilket vi aldrig har hørt om før, hvor vi lige skal minde dig om, at vi har været helt væk fra sporten, i mindst 30år. Ydermere så giver Holeshot, og hvordan man egentlig holder styr på det, pludselig mening, og er virkelig smart, men alt dette var slet ikke noget der fandtes i vores tid. Det hele er bare så meget nemmere, og langt federe, her i nyere tid, og giver langt mere underholdning, både på, og udenfor banen.

Miljømåtter

Vi har været inde på det før, og der fandtes ikke miljømåtter i vores tid, hvor vi “bare” satte cyklerne på en skammel, og klarede det, vi skulle. Man passede dog alligevel på, ikke at spilde, det ligger jo i ens gener, for en krone sparet, er en krone tjent. Det er et krav, den dag i dag, også hos Quads osv, og her går det altså ikke, at man bruger en almindelig gulvmåtte ude fra gangen.

Artikel foto: Miljømåtte – SOS Racingparts

Vi skulle bruge et billede af en miljømåtte, da vi jo ikke selv ejer en, og det kunne SOS Racingparts naturligvis hjælpe os med. Det var Jonas, vi snakkede med fra SOS, og her spurgte vi ham, hvad straffen ville være, hvis man ikke havde en under cyklen, og der var kontrol. Her svarede han lidt kækt, at man formentlig fik en begmand og en advarsel, og så har man en med, næste gang på banen. Om det nu også forholder sig sådan, det ved vi ikke, men vi har ikke kunne finde noget bedre, andre steder, og bør også kunne afskrække de fleste, og passe på miljøet.

Vi suger det hele til os

Der er sket så meget for sporten, de mange år, og vi suger det hele til os, for det har virkelig været med til at udvikle motocross, og fortsat holde sportsgrenen interessant, at være en del af. Med alle de nye ting, så har vi formentlig (forhåbentligt) meget mere til gode, at opdage, og igen så gør det bare det hele endnu mere interessant at være en del af.

Vi kan godt forstå, hvis du sidder med et smil på læben, og tænker hold nu kæ….ft! men sådan var det altså, og vi ved også godt, at dette jo bare er helt normalt for dig / jer, den dag i dag.


 

crossbladet.dk

Tak fordi du læser med på Crossbladet.dk - Du kan læse mere om, hvem "vi" er, samt finde vores kontakt information på siden OM Crossbladet.dk
Back to top button
Crossbladet.dk